DK5 Decimalklassedeling
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
DK5 Decimalklassedeling eller DK5-klassifikationssystemet eller helt kort: DK5 er 5. udgave af det danske universaldecimalklassifikationssystem, grundlagt 1915.
Begrebsafklaring
Et universalklassifikationssystem er et klassifikationssystem, der har til formål at inddele al verdens viden i klasser, modsat fagspecifikke klassifikationssystemer, der udelukkende har til formål at inddele viden inden for et – mere eller mindre snævert – fagligt domæne.
Decem på latin betyder ti, og i et decimalklassifikationssystem inddeles al verdens viden i ti hovedgrupper eller discipliner, der så igen kan inddeles i op til ti undergrupper ... og så fremdeles.
Af andre universalklassifikationssystemer kan nævnes Dewey Decimal Classification System (DDC) og Universal Decimal Classification System (UDC eller UDK). I den svenske nationalbibliografi og i de svenske folkebiblioteker benyttes et universalklassifikationssystem med bogstavnotation, SAB's Klassifikationssystem, hvor SAB står for Sveriges Allmänna Biblioteksförening.
DK betyder decimalklassedeling eller DecimalKlassifikation, og DK5 er inddelt i ti hovedgrupper med en talkode (0-9). Disse hovedgrupper er igen underdelt i op til ti grupper, som igen kan underinddeles i op til ti grupper og så videre. Hertil kommer særlige regler for underdeling, fx geografisk, geografisk-topografisk, sproglig, eller efter biograferede personers navne. I systemet oplyses specifikt, hvilke grupper der kan underdeles.
DK5 er et enumerativt klassifikationssystem dvs. et hierarkisk opbygget system, hvor klasserne / grupperne og mulighed for underdeling på forhånd er opregnet.
Remove ads
Historie
Den danske bibliotekspioner Andreas Schack Steenberg var initiativtager til den første udgave af Dansk Decimal-Klassedeling. På en rejse i USA 1902 mødte Steenberg Melvil Dewey, og på grundlag af dennes Dewey Decimal Classification System, (7th edition, 1911) udarbejdede Statens Bogsamlingskomité første udgave af Decimal-Klassedeling : til Brug ved Ordningen af Bogsamlinger, 1. udgave 1915. Femte udgave, DK5, blev udarbejdet i årene 1959-1969 af en klassifikationskomité med fagleder ved Danmarks Biblioteksskole J. B. Friis-Hansen som sekretær og fagligt hovedansvarlig. DK5 udkom første gang i 1970, men er gennem alle årene løbende blevet rettet og ajourført af Dansk BiblioteksCenter (DBC).
Remove ads
Systemet
Værker af almindeligt og blandet indhold
- 00 Bogvæsen og boghåndværk
- 01 Bibliografi
- 02 Biblioteks- og Arkivvæsen
- 03 Encyklopædier. Konversationsleksika
- 04 Samlinger. Værker af blandet indhold
- 05 Aviser. Periodika af blandet indhold
- 06 Museumsvæsen i alm.
- 07 Pressevæsen
Filosofi. Psykologi. Videnskab og forskning
- 10 Filosofi
- 11 Logik
- 12 Erkendelsesteori. Metafysik
- 13 Psykologi
- 14 Okkultisme
- 15 Etik
- 16 Religionsfilosofi
- 17 Æstetik
- 19 Videnskab. Forskning i alm
Religion
- 20 Den kristne religion i alm.
- 21 Naturlig teologi
- 22 Bibelen
- 23 Dogmatik
- 24 Trosliv. Opbyggelse
- 25 Mission
- 26 Kirkens institutioner og arbejde
- 27 Kirkehistorie
- 28 Kristne kirker og sekter. Kirkelig enhed
- 29 Religionsvidenskab
Samfundsvidenskab. Pædagogik. Folkekultur
- 30 Samfundsvidenskaberne i alm.
- 31 Statistik. Demografi
- 32 Politik
- 33 Økonomi
- 34 Lov og ret. Lovgivning
- 35 Statsforvaltning
- 36 Lokalforvaltning og -politik
- 37 Uddannelse. Opdragelse m.fl.
- 38 Forsikring. Forsorg. Omsorg
- 39 Folkekultur i alm.
Geografi og rejser. Lokalhistorie
- 40 Geografi og rejser i alm.
- 41 Europa (verdensdel)
- 42 Frankrig
- 43 England
- 44 Mellemeuropa
- 45 Norden
- 46 Danmark
- 47 Andre europæiske lande
- 48 Andre verdensdele
- 49 Polarlande
Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografi
- 50 Naturvidenskab i alm.
- 51 Matematik
- 52 Astronomi og astrofysik
- 53 Fysik og kemi
- 54 Kemi
- 55 Geologi og geofysik
- 56 Biologi
- 57 Botanik
- 58 Zoologi
- 59 Antropologi i alm. Etnografi
Praktiske fag. Lægevidenskab
- 60 Teknik i alm.
- 61 Medicin. Hygiejne
- 62 Maskinlære. Varmeteknik. Elektroteknik
- 63 Landbrug. Skovbrug. Havebrug. Fiskeri
- 64 Hjem og husholdning
- 65 Handel og samfærdsel. Søfart
- 66 Kemisk industri
- 67 Mekaniske industrier
- 68 Håndværk
- 69 Byggeteknik
Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idræt
- 70 Kunst i alm.
- 71 Arkitektur
- 72 Enkelte kunstneres værker
- 73 Skulptur, -installationer m.v.
- 74 Malerkunst. Tegnekunst
- 75 Grafisk-. computer-. video-. foto kunst
- 76 Kunsthåndværk. -industri. Antikviteter
- 77 Teater. Film. Radio. Tv
- 78 Musik
- 79 Forlystelser. Spil. Idræt
Litteratur. Sprog
- 80 Litteraturteori og litteraturforskning i alm.
- 81 Litteraturhistorie
- 82 Fransk skønlitteratur
- 83 Engelsk skønlitteratur
- 84 Tysk skønlitteratur
- 85 Norsk skønlitteratur
- 86 Dansk skønlitteratur
- 87 Svensk skønlitteratur
- 88 Øvrige litteraturer
- 89 Sprog
Historie
- 90 Historie i alm.
- 91 Enkelte historiske perioder
- 92 Frankrigs historie
- 93 Englands historie
- 94 Mellemeuropas historie
- 95 Nordens historie
- 96 Danmarks historie
- 97 Andre europæiske landes historie
- 98 Andre verdensdeles historie
- 99 Personalhistorie. Genealogi
Remove ads
Anvendelse
Den danske nationalbibliografi
DK5 anvendes som klassifikationssystem i den danske nationalbibliografi.
Danske biblioteker
Folkebiblioteker
De danske folkebiblioteker anvender DK5 til klassifikation af materialer i katalogen og som opstillingssignatur.
Forskningsbiblioteker
Det Kongelige Biblioteks benytter DK5 til klassifikation af materialerne i Danske Afdeling.
Statsbiblioteket, vort andet nationalbibliotek, universitetsbibliotek i Aarhus og overcentralbibliotek for folkebibliotekerne benytter DK5 til klassifikation af den nationalbibliografiske samling og overcentralsamlingen.
Enkelte danske forskningsbiblioteker, fx Danmarks Pædagogiske Bibliotek, anvender ligeledes DK5 som klassifikations- og opstillingssystem.
Remove ads
Kilder/Eksterne henvisninger
- DK5 oversigt. - Dansk BiblioteksCenter
- Informationsordbogen. Opslagsord: DK5
- DK5 Decimalklassedeling : Systematik. – Dansk BiblioteksCenter, 2002-udgave. ISBN 87-552-2517-9
- DK5 / Kirsten Marie Strunck og Karen Birgitte Philipson. – Danmarks Biblioteksskole, Institut for Informationsstudier, 2004.
- Danmarks Statistik: Vejviser til statistik via emneord og DK5 tilbyder søgning på DK5-koder
Remove ads
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads