Danmarks Statistik
From Wikipedia, the free encyclopedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Danmarks Statistik er det centrale statistikkontor i Danmark. Det opsamler alle samfundets statistiske oplysninger til brug i administrationen, samt i forskning, undervisning m.v.
Danmarks Statistik | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Statslig administrativ enhed |
Grundlagt | 1850 |
Hovedsæde | Sejrøgade 11, 2100 København |
Virksom i | Danmark |
Nøglepersoner | Birgitte Anker (Rigsstatistiker) |
Organisation | |
Antal ansatte | Ca. 550 |
Moderselskab | Digitaliseringsministeriet |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 17150413 |
OpenCorporates | dk/17150413 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Danmarks Statistik er internationalt kendt for de meget omfattende registerdata baseret på Det Centrale Personregister (CPR) og Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Lederen af Danmarks Statistik har titlen rigsstatistiker. Siden oprettelsen af Danmarks Statistik som en selvstændig enhed i 1966 er der i alt blevet udpeget fem rigsstatistikere.
Danmarks Statistik ledes af en bestyrelse med rigsstatistikeren som formand. Derudover er der syv andre medlemmer. Institutionen er (pr. januar 2024) opdelt i fem afdelinger for henholdsvis personstatistik, erhvervsstatistik, økonomisk statistik, brugerservice og endelig kommunikation og salg. Den økonomiske model ADAM har siden 1975 været tilknyttet Danmarks Statistik.[1]
I alt er der ca. 550 ansatte i Danmarks Statistik (pr. februar 2024).[2]
Danmarks Statistik blev grundlagt under navnet Det Statistiske Bureau i 1850, kort efter indførelsen af Junigrundloven og dermed folkestyret i Danmark. Der havde dog været gennemført offentlig statistikindsamling tidligere. Således gennemførte Rentekammeret de to første folketællinger i Danmark i 1769 og 1787. I 1797 blev Dansk-Norsk Tabel-Kontor oprettet, og fra 1833 til 1848 eksisterede Tabelkommissionen.[3]
Parallelt med institutionens navneskifter har også den øverste leder haft forskellige titler i tidens løb: Bureauchefer for Statistisk Bureau, direktører for Statens Statistiske Bureau, departementschefer for Statistisk Departement og rigsstatistikere for Danmarks Statistik:[3]
I 1848-1961 hørte statistikken under Finansministeriet. Fra 1961 har udarbejdelse af statistikker hørt under Økonomiministeriet i de perioder, hvor dette ministerium har eksisteret som en selvstændig enhed, ellers under Finansministeriet. Fra 2022 hører Danmarks Statistik under Ministeriet for Digitalisering og Ligestilling.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.