Peptid
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Et peptid er en organisk, kemisk forbindelse, som består af små kæder (almindeligvis op til 50) af aminosyrer, bundet sammen af peptidbindinger.




Inddeling
- Mikropeptid (kaldes også mikroprotein[kilde mangler]) – består af mindre end 100-150 aminosyrer.
- Oligopeptid (græsk. oligo: få) – består af op til ca. 10 aminosyrer
- Dipeptid – består af 2 aminosyrer
- Tripeptid – består af 3 aminosyrer
- Tetrapeptid – består af 4 aminosyrer
- Oligopeptid (græsk. oligo: få) – består af op til ca. 10 aminosyrer
- Polypeptid (græsk. poly: mange) – består af mere end ca. 10 aminosyrer
- Makropeptid – består af mere end 100 aminosyrer; betegnelsen anvendes sjældent. (Består et polypeptid af mere end 100 aminosyrer, bliver de betegnet som proteiner, dog er der for et protein flere nødvendige betingelser. Er højmolekylære makropeptider forbundet gennem vand- eller disulfidforbindelser, benævnes disse protein.[kilde mangler])
Remove ads
Historisk og etymologi
Begrebet peptid blev præget af den tyske kemiker Hermann Emil Fisher. Navnet peptid blev sammensat af orderne, pepton (græsk. Peptos: fordøje) og endelsen på polysaccharid.
Navngivning
Peptider navngives, ud fra de aminosyrer de består af, begyndende fra den N-terminale ende (enden med den frie aminogruppe); f.eks. benævnes dipeptidet carnosin, (bestående af en beta-alanin- og histidinrest) beta-alanylhistidin.
Fremstilling og oprindelse
Peptider biosyntetiseres af mRNA-/tRNA-/ribosom-systemet. Nogle peptider, f.eks. peptidhormoner og neuropeptider, gennemgår en mere eller mindre omfattende proces af posttranslationel modifikation, før de har fået den molekylære struktur, der giver det den specifikke biologiske aktivitet. Andre peptider, som de såkaldte “mikroproteiner”, syntetiseres direkte ud fra små åbne læserammer, som regulerende molekyler, der danner heterodimere, homodimere, eller multimere proteinkomplekser, med en dominerende positiv eller negativ effekt.
Peptider kan også være et resultat af nedbrydning af proteiner, f.eks. ved nedbrydning/fordøjelse i cellerne, eller tarmkanalen.
Peptider kan også være starten på et enzym.
Naturlig eller kunstig
Polypeptider kan være af såvel naturlig som kunstig herkomst.
Første dannelse?
Dannelsen af peptider, katalyseret af COS og metalioner i vulkanske miljøer, ved hydrotermiske væld, kan have været første trin på vej til dannelsen af proteiner, til de første levende organismer, for omkring 4 milliarder år siden.[1]
Remove ads
Se også
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads
