D-beat

D-beat (også kendt som Discore^[1] og käng, i Sverige^[2]) er en stil som udsprang af hardcore punk i 1980'erne med bandet Discharge, som genren også er navngivet efter.^[3] Discharge var selv meget inspireret af Motörheads rytmer.^[4] The Varukers anses dog for at være den første d-beat gruppe.^[1] Tekstindholdet i genren er ofte råbte slogans. Stilen er tydeligt adskilt fra sine forgængere ved dets sparsomme brug af sangtekster, og er mere lignende heavy metal. D-beat associeres ofte med crust punk, som dog er en hårdere og mere kompleks variation.^[2] D-beat bands tekster behandler ofte antikrig, anarkistbeskeder og frygten for 1980'ernes atomkrig, som anarko-punk også gør. Genren er meget populær i Sverige, og udviklet der med grupper som Discard, Anti Cimex,^[5] Mob 47,^[6] Driller Killer,^[5], Wolfpack, No Security^[5] Totalitär, Avskum, Skitsystem, og Disfear^[7] Andre d-beat grupper inkluderer Disclose, fra Japan; Disaster fra England, Crucifix, From Ashes Rise, Tragedy og Final Conflict, fra USA, Ratos de Porão, fra Brasilien; og MG15, fra Spanien.

D-beat
Stilistisk oprindelse:	Street punk Hardcore punk Anarko-punk NWOBHM
Kulturel oprindelse:	Tidligt i 1980'erne i England og Sverige
Typiske instrumenter:	Vokal - Guitar - Bas - Trommer
Mainstream popularitet:	Undergrunden
Afledte former:	Crust punk Thrashcore
v d r

Litteratur

• Ekeroth, Daniel (2008). Swedish Death Metal. Bazillion Points Books.
• Glasper, Ian (2004). Burning Britain: The History of UK Punk 1980-1984. Cherry Red Books.
• Jandreus, Peter (2008). The Encyclopedia of Swedish Punk 1977-1987. Stockholm: Premium Publishing.