Babylonsk kalender
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Den babylonske kalender var en lunisolarkalender anvendt i Babylonien med år bestående af 12 månemåneder, der hver begyndte, når en ny halvmåne første gang blev set lavt på den vestlige horisont ved solnedgang, plus en interkalationsmåned indsat efter behov ved dekret. Kalenderen er baseret på en sumerisk (Ur III periode) forgænger bevaret i Umma-kalenderen for Shulgi (ca. 21. århundrede f.Kr.).
Den babylonske kalender er den første kalender der kendes.
Remove ads
Måneder
Året begynder om foråret og er opdelt i 12 måneder. Ordet for "måned" var arḫu. Assyrernes hovedgud tildeles den overskydende interkalationsmåned, hvilket viser, at kalenderen stammer fra babylonisk og ikke senere assyrisk tid.
I løbet af det 6. århundrede f.Kr. hvor Babylonerne holdt jøderne i fangenskab, blev de babylonske månedsnavne overtaget i den hebraiske kalender. I Irak og Levanten bruges den gregorianske solkalender med disse navne, der erstatter de latinske som arabiske navne for romerske måneder. Den assyriske kalender er fx også anvendt i de tyrkiske måneder. Disse var inspireret af den osmanniske Rumi-kalender, selv afledt af den romerske julianske solkalender. På trods af at de blot tilegner sig de babylonske navne, svarer deres måneder ikke til månederne i den hebraiske og babylonske lunisolarkalender.
Remove ads
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads