Ernst Elster

Ernst August Eduard Jakob Elster (født 26. april 1860 i Frankfurt a. M., død 6. oktober 1940 i Marburg) var en tysk sproglærd og litteraturhistoriker, bror til Ludwig Elster.

Ernst Elster
1912
Personlig information
Født	26. april 1860 Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland
Død	6. oktober 1940 (80 år) Marburg, Hessen, Tyskland
Gravsted	Hovedkirkegården i Marburg
Søskende	Ludwig Elster
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Litterat, litteraturhistoriker, universitetsunderviser, litteraturforsker, germanist
Fagområde	Germanistik, tysk litteratur, litteraturvidenskab
Arbejdsgiver	Leipzig Universitet, Philipps-Universität Marburg
Arbejdssted	Leipzig
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Elster studerede 1879-84 ved universiteten i Tübingen, Jena, Berlin og Leipzig. Han blev 1886 docent i tysk sprog og litteratur ved Queen Margaret College i Glasgow. Allerede to år efter vendte han tilbage til Tyskland og holdt som privatdocent forelæsninger i Leipzig, hvor han 1892 blev ekstraordinær professor. Elster gik 1901 til Marburg, hvor han 1903 blev ansat som ordentlig professor og 1915 var rektor. Han har udfoldet en betydelig litterær virksomhed: Heines Buch der Lieder nach der ältesten Drucken oder Handschriften (1887), Zur Entstehungsgeschichte des Don Carlos (1889), Goethes Grosskophta und Bürgergeneral (1894) og det store værk Principien der Litteraturwissenschaft I (1897), II (1911). Elster har besørget en udmærket kritisk udgave af Heines værker (1887 og følgende år) i 7 bind. Han var udgiver af Beiträge zur deutscher Litteraturwissenschaft og leder af det bibliografiske instituts kendte Leipzig-klassikerudgaver.

Kilder

• Elster, Ernst i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1918)