kemisk forbindelse From Wikipedia, the free encyclopedia
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH. Det er en farveløs, brandfarlig væske med en stikkende lugt. Ethanol findes i spiritus, vin, øl, og bruges som opløsningsmiddel i den kemiske industri.
Ætanol | |||
---|---|---|---|
IUPAC-navn Ethanol | |||
Generelt | |||
Andre navne | Ethylalkohol Finsprit | ||
Forkortelser | EtOH | ||
Molekylformel | CH3CH2OH | ||
Molarmasse | 46,07 g/mol | ||
Fremtræden | Farveløs væske | ||
CAS-nummer | |||
EC-nummer | 200-578-6 | ||
PubChem | |||
SMILES | CCO | ||
InChI | 1/C2H5OH/c1-2-3/h3H,2H2,1H3 | ||
Kemiske egenskaber | |||
Massefylde | 0,789 g/cm3 | ||
Opløselighed i vand | Blandbar | ||
Smeltepunkt | −114,3 °C | ||
Kogepunkt | 78,4 °C | ||
Syrestyrkekonstant (pKa) | 15,9 | ||
Refraktionsindeks | 1,36 (25 °C) | ||
Viskositet | 1,200 cP (1.200 mPa·s) (20 °C) | ||
Struktur | |||
Dipolmoment | 1,69 D (gas) | ||
Sikkerhed | |||
EU klassifikation | Brandfarlig (F) Sundhedsskadelig (Xn) | ||
NFPA 704 | ![]() ![]() ![]() | ||
R-sætninger | R11 R61 | ||
S-sætninger | S2 S7 S16 | ||
Flammepunkt | 13 °C | ||
Beslægtede stoffer | |||
Relaterede forbindelser | Methanol, propanol | ||
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |||
Ethanol bliver i dagligt sprog også kaldt alkohol eller sprit. Ethanol blev også tidligere kaldt for vinånd[1].
Der er en del diskussion om stavemåden for stoffet:
Ethanol dannes som et affaldsprodukt ved gæring/alkoholfermentering af kulhydrater som f.eks. sukker eller stivelse reduceret til forgærbare kulhydrater. Når koncentrationen af ethanol er nået ca. 16% kan gærsvampene ikke gære mere, derfor har de fleste øl og vine en ethanolkoncentration på maksimum ca. 16%.
Spiritus og finsprit fås ved at destillere ethanolholdige væsker. Ved almindelig destillation kan maksimalt opnås en ethanolprocent på 96 %. Ethanol med en renhed på over 96% kan kun fremstilles ved specielle tekniske metoder. 99% ethanol eller derover kaldes absolut ætanol, absolut ethanol eller finsprit.
Ethanol kan også fremstilles ved addition af vand over dobbeltbindingen i ethen (H2C=CH2). Reaktionen foregår i sur vandig opløsning. Dobbeltbindingen i ethen bliver angrebet af H+ så der dannes en carbokation. H2O fungerer som en nukleofil elektrondonor, og til sidst tabes der en proton. Derved har man fremstillet ethanol.
Ethanol indgår også i mad, særligt i drikkevarer, og tjener her til at beruse indtageren. Karakteristisk for denne forgiftningstilstand er nedsatte motoriske og mentale evner og ofte en vis følelse af behag. Symptomernes styrke kan variere alt efter, hvor meget ethanol personen har indtaget. For en bedre gennemgang af dette se alkoholpromille.
I madlavning koges udvalgte produkter med vin og spiritus. Det er en almen misforståelse, at maden, dermed vil indeholde alkohol, da ethanols lave kogepunkt hurtigt får det til at fordampe, når det varmes. En undersøgelse fandt dog, at meget af alkoholen forbliver: 25 % efter 1 time af bagning eller simren, og 10 % efter 2 timer.[2]
Ethanols katabolisme i organismen resulterer i et energiudbytte på 7 kcal/g, og omsættes med en hastighed svarende til ca. 0,1 g/kg legemsvægt/time. Ethanol oxideres af alkoholdehydrogenase til acetaldehyd som videre oxideres til acetat (eddikesyre) af acetaldehyd dehydrogenase samt af xanthin oxidase, de to sidstnævnte enzymer hæmmes af et nedbrydningsprodukt af antabus, hvorved der sker en ophobning af acetaldehyd. Ved den uhæmmede reaktion (uden antabus) omdannes acetaten videre til acetyl-CoA som derefter omsættes i TCA-cyclen medens NADH oxideres videre i elektrontransportkæden.
Da ethanol er et nydelsesmiddel er det underlagt en ret høj skat. For at kunne sælge ethanol til andre formål uden beskatning, denatureres den (ofte), det vil sige at der tilsættes kemikalier, som gør ethanolen udrikkelig. Tidligere brugte man pyridin til husholdningssprit, men da det blev almindelig kendt, at det kunne fjernes med aktivt kul, gik man over til andre stoffer. For tiden er diethylphthalat det mest brugte i husholdningssprit. Hospitalssprit kan være denatureret med isopropylalkohol.
Ethanol anvendes til at desinficere med i både private husholdninger og laboratorier. Til at dræbe bakterier med er en ca. 70 % ethanol at foretrække. Med ethanol på 90 % og derover denatureres proteinerne i cellerne meget hurtigt omkring cellemembranen, og danner en hinde som gør at mere ethanol ikke kan trænge ind. Det betyder at det indre stadig er levende, og cellen er altså ikke død. Ved 70 % ethanolkoncentration vil proteinerne denatureres langsommere, og ethanolen kan altså trænge hele vejen ind i cellen og dræbe den.
I fremtiden kan det tænkes, at man kan gemme energien i hydrogen som er besværligt at gemme – eller ethanol der er forholdsvist ugiftigt, miljøvenligt og let at opbevare. [3] [4] [5]
Selvom ethanol bliver til vand og CO2 i forbrændingsmotorer og brændselsceller, kan ethanol godt være CO2-neutralt, hvis den CO2 som blev anvendt til at fremstille ethanolen oprindeligt kom fra atmosfæren, f.eks. under forbrug af solenergi (planter, solceller) eller fusion. Ethanol kaldes i så fald bioethanol.
En interessant demonstration fås ved blanding af ethanol (husholdningssprit) (ca. 95 %) og vand. Tag 1 liter af hver og bland det, resultatet er et rumfang mindre end 2 liter, mens massen er bevaret. [6] [7]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.