Eutrofieringsindeks

Der findes flere eutrofieringsindeks af vand i søer, vandløb og havet. Deres formål er at give en metrik eller klassificering af eutrofieringsniveauer^[1]:

• Det danske indeks, Dansk Littoralzone Makroinvertebrat Indeks (DLMI) - fra 2016.^[2]
• Dansk vandløbsfauna indeks^[3]
• Dansk fauna indeks^[3]
• Trophic state index (TSI) eller Carlsons eutrofieringsindeks fra 1977.^[4]
• Periphyton index of trophic state (PIT) - norsk udviklet eutrofieringsindeks for floder.^[5]
• Dahl-Johnson-indeks, DJ-indeks - eutrofieringsindeks for vandløb.^[6][7]
• Benthic Quality Index (BQI) - eutrofieringsindeks for dybe søer.^[6]
• Average Score Per Taxon (ASPT) - eutrofieringsindeks og almen økologisk indeks. ASPT er udviklet i storbritannien.^[2][7][6]

Trofisk klassifikationer (Carlson, 1996)

En sø bliver typisk klassificeret efter en af følgende tre klasser: Oligotrofisk, mesotrofisk eller eutrofisk. Søer med ekstreme trofiske indeks kan også blive klassificeret som hyperoligotrofisk eller hypereutrofisk. Tabellen herunder demonstrerer hvordan indeks værdier afbildes til trofiske klasser.

Sammenhæng mellem Trofisk Indeks (TI), klorofyl (Chl), fosfor (P, begge mikrogram per liter), Secchi-dybde (SD, meter) - og Trofisk Klasse (efter Carlson 1996)^[8]

TI	Chl	P	SD	Trofisk klasse
< 30—40	0—2.6	0—12	> 8—4	Oligotrofisk
40—50	2.6—20	12—24	4—2	Mesotrofisk
50—70	20—56	24—96	2—0.5	Eutrofisk
70—100+	56—155+	96—384+	0.5— < 0.25	Hypereutrofisk