From Wikipedia, the free encyclopedia
Fahrenheit er en temperaturskala opkaldt efter den tyske opfinder Gabriel Daniel Fahrenheit.
Omregning fra | til | formel |
---|---|---|
celsius | fahrenheit | °F = °C × 1,8 + 32 |
fahrenheit | celsius | °C = (°F – 32) / 1,8 |
celsius | kelvin | K = °C + 273,15 |
kelvin | celsius | °C = K – 273,15 |
Vand fryser ved 32 grader på fahrenheitskalaen (32 °F) og koger ved 212 °F (100 °C). Derfra kan man udlede en omregning fra grader fahrenheit til grader celsius: 32 trækkes fra, hvorefter man dividerer med 1,8.
Fahrenheit baserede oprindeligt sin temperaturskala på den danske fysiker Ole Rømers såkaldte Rømer-skala, hvor han indledningsvist blot gangede tallene med 4 for at gøre det nemmere at regne på dem.[1]
Fahrenheitskalaen blev senere korrigeret, da menneskets kropstemperatur er for ustabil, bl.a. målt over et døgn, til at blive benyttet som en naturvidenskabelig konstant. Derfor blev vands kogepunkt i stedet defineret som værende 212 °F og altså således, med henvisning til det trigonometriske gradsystem, 180 °F højere end vands frysepunkt. Herved blev skalaen forstrakt en smule, hvorved 98,6 °F blev markøren for menneskets kropstemperatur, i stedet for de oprindelige 96 °F.
Fahrenheitskalaen anvendes i dag kun i USA og ganske få andre, mindre lande; dog bliver skalaen også uofficielt brugt af især ældre generationer i Canada og i mindre grad Storbritannien. Resten af verden anvender celsius-skalaen. Inden for videnskaben anvender man kun celsius og kelvin.[3]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.