Formel 1 2023
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Formel 1 2023 var 2023-sæsonen af verdensmesterskabet i Formel 1. Det var den 74. gang, at mesterskaberne blev afholdt. Der var ti deltagende konstruktører og toogtyve kørere. Sæsonen begyndte den 5. marts på Bahrain International Circuit i Sakhir og sluttede den 26. november på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi.

Kørermesterskabet blev vundet af Max Verstappen, som hermed vandt sit tredje verdensmesterskab i streg.[1] Konstruktørmesterskabet blev vundet af Red Bull Racing, som vandt deres andet mesterskab i streg.
Remove ads
Sæsonkalender
Ændringer fra forrige sæson
- Qatars Grand Prix vendte tilbage efter et års pause, da landet fokuserede på deres rolle som værtsland for verdensmesterskabet i fodbold 2022.[3]
- Las Vegas' Grand Prix blev afholdt for første gang i sæsonen. Det var den første gang siden 1982, at der var tre grand prix i USA samme år.[4]
- Ruslands Grand Prix var under kontrakt til at være del af kalenderen, men deres kontrakt blev annulleret af Formel 1 i respons til Ruslands invasion af Ukraine i 2022.[5]
- Frankrigs Grand Prix fik ikke sin aftale fornyet, og var som resultat ikke del af kalenderen.[6]
- Kinas Grand Prix blev for fjerde sæson i streg aflyst som resultat af landets Coronavirusrestriktioner.[7]
- Det blev annonceret den 17. maj 2023, at Emilia-Romagnas Grand Prix blev aflyst, på grund af oversvømmelser i regionen.[8]
Remove ads
Teams og kørere
Holdændringer
Honda vente tilbage til Formel 1, efter at de senest forlod ved afslutningen af 2021 sæsonen. De tillod i 2022 sæsonen de to Red Bull hold, Red Bull Racing og AlphaTauri, at bruge deres teknologi, men de skulle selv producere det, som betød oprettelsen af Red Bull Powertrains. Honda vende i 2023 tilbage i samarbejde med RBPT under navnet Honda RBPT som motorproducent for Red Bull-holdene.[9]
Kørerændringer
Uændret
Alfa Romeo, Ferrari, Mercedes og Red Bull fortsatte med samme kørere fra forrige sæson.
AlphaTauri
Pierre Gasly skiftede til Alpine, og blev erstattet af Nyck de Vries, som gjorde sin debut som fast kører, efter at have været reservekører i et par sæsoner.[10]

Aston Martin
Sebastian Vettel gik på pension efter 2022 sæsonen, og blev erstattet af Fernando Alonso, som skiftede til Aston Martin fra Alpine.[11]
Alpine
Fernando Alonso forlod Alpine og skiftede til Aston Martin. Oprindeligt annoncerede Alpine, at deres reservekører Oscar Piastri ville erstatte Alonso, men Piastri afviste dette, da han mente han ikke havde en kontrakt med holdet. Efter en sag ved FIA, blev det bestemt, at Piastri havde ret, og han ikke ville køre for Alpine.[12] I stedet hentede Alpine Pierre Gasly fra AlphaTauri.[13]
Haas
Mick Schumacher fik ikke sin kontrakt forlænget efter 2022 sæsonen, og forlod Haas. Han blev her erstattet af Nico Hülkenberg, som vendte tilbage efter senest have været fast kører i 2019 sæsonen.[14]
McLaren
Daniel Ricciardo forlod McLaren efter 2022 sæsonen, og blev her erstattet af sin landsmand Oscar Piastri, som gjorde sin debut i Formel 1.[15]
Williams
Nicholas Latifi forlod Williams efter 2022 sæsonen, og blev her erstattet af Logan Sargeant, som gjorde sin Formel 1 debut.[16]
Ændringer i løbet af sæsonen
- Den 11. juli 2023 annoncerede AlphaTauri, at Nyck de Vries ville blive erstattet af Daniel Ricciardo for resten af sæsonen. Dette kom efter en skuffende halvsæson for de Vries, som ikke lykkedes at score point i sine 10 ræs i sin første Formel 1 sæson.[17]
- Daniel Ricciardo brækkede en knogle i sin hånd under den anden træningssession ved Hollands Grand Prix, og blev her erstattet af reservekører Liam Lawson, som gjorde sin Formel 1-debut.[18] Lawson kørte de næste fem ræs, før at Ricciardo vendte tilbage.
Remove ads
Resultater
Grand Prix
Kørermesterskabet
Noter:
- † = Køreren afsluttede ikke Grand Prixet, men blev klassificeret som færdigkørt, fordi de havde gennemført mere end 90 % af løbsdistancen.
Kontruktørmesterskabet
Noter:
- † = Køreren afsluttede ikke Grand Prixet, men blev klassificeret som færdigkørt, fordi de havde gennemført mere end 90 % af løbsdistancen.
- Rækkerne i tabellen er ikke relateret til de individuelle kørere. Holdets bedste resultat i de individuelle grand prix står på den øverste linje.
Remove ads
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads