Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune er Danmarks arealmæssigt mindste kommune, men landets tættest befolkede.

Frederiksberg Kommune
Kommunevåben
Kommunesæde	Frederiksberg
Kommunekode	147
Region	Hovedstaden
Areal	8,70 km²
Indbyggere	105.840 pr. 2025
Befolkningstæthed	12.166 (Indbyg. pr. km²)
Borgmester	Michael Vindfeldt
Borgmesterparti	Socialdemokratiet
Hjemmeside	www.frederiksberg.dk
DigDag	digdag.dk, digdag.dk, digdag.dk
v d r

Mandatfordelingen i kommunalbestyrelsen pr. marts 2024     Enhedslisten: 6 mandater      SF: 1 mandat      Socialdemokratiet: 5 mandater      Radikale Venstre: 3 mandater      Moderaterne: 1 mandat      Venstre: 2 mandater      Det Konservative Folkeparti: 11 mandater

I forbindelse med Kommunalreformen i 2005-2007 forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har i lighed med København mistet sin dobbeltstatus som amt og kommune.

Frederiksberg Kommune har magistratsstyre. Kommunen beskæftiger i alt knap 7.000 ansatte, hvoraf de 700 arbejder i administrationen.^[1]

Kommunens historie

Hovedartikel: Frederiksberg.

I 1842 blev Frederiksberg en del af Frederiksberg-Hvidovre sognekommune. I 1857 kom der en lov, der gjorde det daværende Frederiksberg sogn til en selvstændig kommune i Københavns amt. Den nye kommune fik snart rettigheder som handelsplads. Dette betød, at sogneforstanderskabet blev til en kommunalbestyrelse, og at forstanderskabets formand blev borgmester. I år 1900 overtog kommunalbestyrelsen også amtsrådets opgaver.

Da Københavns Kommune i 1902 blev forøget med flere landkommuner i omegnen, ønskede Frederiksberg at forblive selvstændig, og sådan har det været siden.

Frederiksbergs historie formidles og varetages af Frederiksberg Stadsarkiv.

Borgmestre

Fra 1841 kaldet formand for sogneforstanderskabet og indtil 1858 også omfattende Hvidovre Sogn, fra 1867 sognerådsformand og fra 1919 borgmester

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Startår	Slutår	Stilling/uddannelse	Navn	Parti
1842	1843	Etatsråd	Povel Povelsen	Bondevennernes Selskab
1847	1851	Assessor	Harald Raasløff
1858	1861	Godsejer	Ernst Emil Rosenørn	Højre
1861	1862	Justitsråd	N.F. Jespersen	Døde i embedet
1862	1872	Etatsråd	R.C. Stæger
1872	1891	Justitiarius	N.F. Schlegel	Højre. Døde i embedet
1891	1896	Højesteretssagfører	Frederik Asmussen	Højre
1896	1908	Dr.med.	E.M. Jacoby
1908	1909	Overretssagfører	Niels Petersen	Det Radikale Venstre
1909	1936	Overretssagfører	Marius Godskesen	Højre, fra 1915: Det Konservative Folkeparti
1936	1948	Direktør	Vilhelm Fischer	Det Konservative Folkeparti
1948	1950	Statsrevisor	Aksel Møller	Det Konservative Folkeparti
1950	1954	Branddirektør	Arne Stæhr Johansen	Det Konservative Folkeparti
1954	1958	Statsrevisor	Aksel Møller	Det Konservative Folkeparti
1958	1978	Branddirektør	Arne Stæhr Johansen	Det Konservative Folkeparti
1978	2001	Vicedirektør	John Winther	Det Konservative Folkeparti
2001	2009	Chefjurist	Mads Lebech	Det Konservative Folkeparti
2009	2019	Seniorproduktchef	Jørgen Glenthøj	Det Konservative Folkeparti
2019	2021	Advokat	Simon Aggesen	Det Konservative Folkeparti
2022	-	Advokat	Michael Vindfeldt	Socialdemokratiet

Magistraten

Frederiksberg Kommunes magistrat består af borgmesteren, der er formand, og ti andre medlemmer (rådmænd)^[2]

Småoplysninger og stikord

Frederiksberg Kommune er medejer af R98, der varetager håndtering af privat affald for kommunen. Frederiksberg Kommune er medejer (8 %) af Metroselskabet

Politik

Mandatfordeling

Valgår	A	B	C	E	F	G	I	K	M	O	V	Y	Z	Ø	Å	ØVR	Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse	TOT	%	Kønsfordeling (M/K)
1909	6	1	8														6 1 8	15	74.8	12 3
1913	6	1	8														6 1 8	15	79.8	12 3
1917	7	2	10														7 2 10	19	72.9	16 3
1921	8	1	10														8 1 10	19	75.4	16 3
1925	6	1	12														6 1 12	19	77.0	16 3
1929	8	1	10														8 1 10	19	78.1	17
1933	6	1	12														6 1 12	19	81.9	16 3
1937	7	1	11														7 1 11	19	77.6	16 3
1943	7	1	11														7 1 11	19	74.9	16 3
1946	6	1	9					2			1						6 1 9 2 1	19	77.1	14 5
1950	5		12	1				1									5 12 1 1	19	82.1	14 5
1954	7		12														7 12	19	67.6	14 5
1958	6		13														6 13	19	75.0	15 4
1962	5		13		1												5 13 1	19	73.0	15 4
1966	5		12		2												5 12 2	19	75.4	14 5
1970	9	1	14		1												9 14	25	67.9	19 6
1974	6	1	14		2			1					1				6 14 2	25	61.0	18 7
1978	9	1	11		1			1				1	1				9 11	25	74.4	15 10
1981	6		15		2							2					6 15 2 2	25	75.0	17 8
1985	5		13		5	1						1					5 13 5	25	67.0	16 9
1989	7		13		5												7 13 5	25	67.7	13 12
1993	6	1	12		3						3						6 12 3 3	25	68.6	16 9
1997	5	1	12		3					1	2			1			5 12 3 2	25	66.6	16 9
2001	5	1	13		2					1	2			1			5 13 2 2	25	82.8	16 9
2005	5	2	13		2						1			2			5 2 13 2 2	25	64.7	14 11
2009	6	1	12		4						1			1			6 12 4	25	64.2	13 12
2013	4	2	10		2		1			1	2			3			4 2 10 2 2 3	25	70.3	15 10
2017	4	3	11		1		1				1			3	1		4 3 11 3	25	71.2	15 10
2021	5	3	13		1						1			6			5 3 13 6	29	73.35	14 15
Nu	5	3	11		1				1		2			6			5 3 11 2 6	29		15 14
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Nuværende byråd

Byrådets sammensætning efter kommunalvalget i november 2021:

Navn	Parti
Simon Aggesen	Det Konservative Folkeparti - 13 mandater
Laura Lindahl
Brian Holm
Nikolaj Bøgh
Bent Isager-Nielsen
Alexandra Dessoy
Anders Storgaard
Trine Labuhn
Merete Winther Hildebrandt
Michael Wagner Molin Brautsch
Helle Sjelle
Fasael Rehman
Malene Sandfeld
Mette Bang Larsen	Enhedslisten - 6 mandater
Pelle Dragsted
Daniel Panduro
Anja Lundtoft
Sabrina Louise Christiansen
Rasmus Holme Nielsen
Michael Vindfeldt (Borgmester)	Socialdemokratiet - 5 mandater
Sine Heltberg
Malte Mathies Løcke
Gunvor Wibroe
Christina Sylvest-Noer
Lone Loklindt	Radikale Venstre - 3 mandater
Freja Fokdal
Ruben Kidde
Jan E. Jørgensen	Venstre - 1 mandat
Lotte Kofoed	Socialistisk Folkeparti - 1 mandat

Udtrådt i perioden

Dato	Udtrådt	Indtrådt	Parti
16. marts 2022	Simon Aggesen[3]	Carina Høedt	Det Konservative Folkeparti
4. november 2022	Pelle Dragsted[4]	Thyge Enevoldsen	Enhedslisten
9. november 2022	Daniel Panduro[5]	Bianca Vitting
22. februar 2023	Sabrina Louise Christiansen[6]	Emil Samaras
1. november 2023	Gunvor Wibroe[7]	Kristoffer Appel	Socialdemokratiet
23. august 2025	Trine Labuhn[8]	Jacob Rosenberg	Det Konservative Folkeparti

Skiftet parti i perioden

Navn	Skiftet fra	Skiftet til	Dato
Malene Sandfeld[9]	Det Konservative Folkeparti	Løsgænger	1. juni 2022
Malene Sandfeld[10]	Løsgænger	Venstre	5. september 2022
Helle Sjelle[11]	Det Konservative Folkeparti	Løsgænger	8. august 2023
Helle Sjelle[12]	Løsgænger	Moderaterne	25. september 2023

Byrådet 2017-2021

Byrådets sammensætning efter kommunalvalget i november 2017:

Navn	Parti
Jørgen Glenthøj (Borgmester 2017-19)	Konservative - 11 mandater
Simon Aggesen (Borgmester siden 2019)
Pernille Høxbro
Helle Sjelle
Brian Holm
Fasael Rehman
Stig Elling
Alexandra Dessoy
Merete Winther Hildebrandt
Flemming Brank
Nikolaj Bøgh
Michael Vindfeldt	Socialdemokratiet - 4 mandater
Sine Heltberg
Gunvor Wibroe
Malte Mathies Løcke
Thyge Enevoldsen	Enhedslisten - 3 mandater
Mette Bang Larsen
Daniel Panduro
Lone Loklindt	Radikale Venstre - 3 mandater
Ruben Kidde
David Munis Zepernick
Jan E. Jørgensen	Venstre - 1 mandat
Balder Mørk Andersen	SF - 1 mandat
Mette Bram	Alternativet - 1 mandat
Laura Lindahl	Liberal Alliance - 1 mandat

Udtrådt i perioden

Dato	Udtrådt	Indtrådt	Parti
7. august 2018	Stig Elling[13]	Karsten Skawbo-Jensen	Konservative
16. august 2018	Pernille Høxbro[14]	Carina Høedt	Konservative

Skiftet parti i perioden

Navn	Skiftet fra	Skiftet til	Dato
Laura Lindahl[15]	Liberal Alliance	Konservative	3. februar 2021

Venskabsbyer

Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

• Tartu, Estland
• Hämeenlinna, Finland
• Hafnarfjörður, Island
• Bærum, Norge
• Uppsala, Sverige (siden 1947)