Gabriel Lippmann

Jonas Ferdinand Gabriel Lippmann (født 16. august 1845 i Hollerich, Luxembourg, død 13. juli 1921^[1] ) var en fransk fysiker.

Gabriel Lippmann
Personlig information
Født	16. august 1845 Bonnevoie, Luxembourg
Død	13. juli 1921 (75 år) Atlanterhavet
Gravsted	Cimetière Notre-Dame
Nationalitet	Fransk
Bopæl	Frankrig
Ægtefælle	Laurence Lippmann
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Lycée Henri IV, Paris Universitet, École Normale Supérieure
Elev af	Joseph-Charles d'Almeida
Medlem af	Royal Society, Académie des sciences (fra 1886), Accademia delle Scienze di Torino (fra 1892), Société Astronomique de France, Fédération photographique de France med flere
Beskæftigelse	Professor, fysiker, opfinder, fotograf
Fagområde	Fotografi, fysik
Faglig interesse	Fysik
Arbejdsgiver	Laboratoire de recherches physiques de la faculté des sciences de Paris, Paris Universitet
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Storofficer af Æreslegionen (1919), Foreign Member of the Royal Society (1896), Fremskridsmedaljen, Nobelprisen i fysik (1908), Jean Reynaud-prisen (1901)
Nobelpris	Fysik 1908
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1908 for "sin metode til at reproducere farver fotografisk baseret på interferens-fænomenet."^[2]

Karriere

Lippmann blev født i Luxemburg. Efter ungdomsstudier i Paris studerede han fysik og kemi ved de fornemmeste tyske universiteter, navnlig Heidelbergs. I 1875 vendte han tilbage til Paris, hvor han pådrog sig bredere opmærksomhed ved sin doktorafhandling om de elektro-kapillære fænomener (dvs. sammenhængen mellem hårrørsfænomener og elektricitet), som også siden var genstand for hans forskning.^[1] Samtidigt konstruerede han et kapillær-elektrometer, der vandt høj anseelse som fysisk instrument.^[1] I 1883 fulgte han Briot som lærer i sandsynlighedsregning, i 1884 blev han professor i matematisk fysik^[3] og 1886 i eksperimentalfysik ved Faculté des sciences ved Sorbonne-universitetet i Paris.^[4] Han blev han medlem af Videnskabernes Selskab i Paris, hvis præsident han blev i 1912.^[1]

Forskning

Hans forskning førte ham i 1881 til princippet om "la conservation de l’électricité",^[5] hvilket førte til vigtige slutninger. En hel del andre arbejder faldt inden for elektricitetslærens område, således studier angående den galvaniske polarisation^[6] og den elektriske induktion (i 1889) samt opfindelsen af metoder til bestemmelse af væskers elektriske ledningsevne (i 1876) og af enheden for elektrisk ledningsmodstand (ohm; 1882).^[7] Andre arbejder (1895-1896) berørte astronomisk-fysiske spørgsmål (coelostaten og pendulet).^[1] Lippmans mest kendte arbejde, som beskæftigede ham fra 1890, drejede sig om fotografering i naturlige farver, hvilket delvist ledte til praktiske resultater og skaffede ham Nobelprisen i fysik 1908.

Forfatterskab

Lippman udgav et par lærebøger:

• "Cours d’acoustique et d’oplique" (1888)
• "Cours de thermodynamique" (1889).

Hans bedste forskningsarbejder blev offentliggjort i:

• "Annales de chimie et de physique"
• "Comptes rendus de 1’Académie des sciences"
• "Journal de physique"