jernbanevogn til transport af gods From Wikipedia, the free encyclopedia
En godsvogn er en jernbanevogn til transport af genstande eller varer.
I jernbanens barndom var godsvogne typisk mindre, to-akslede vogne. Man skelnede mellem åbne og lukkede vogne. Senere er også udviklet mange forskellige specialvogne til transport af forskellige varetyper, f.eks. kølevogne til frostvarer, åbne vogne med sidestøtter til træstammer og flade vogne til containere. Oprindelig blev godsvognene fremført i samme tog som personvognene, men efterhånden gik man over til rene godstog, så passagererne ikke behøvede at vente, mens der blev udvekslet vogne undervejs.
For at skelne mellem forskellige vogne og deres egenskaber anvendes litra, (bogstavbetegnelser). Oprindeligt anvendtes nationale litra, men siden 1965 har været brugt et fælleseuropæisk system udviklet af det internationale jernbaneforbund, UIC.
Systemet består af et hovedlitra (skrevet med versal), som angiver hovedegenskaberne for vognen, efterfulgt af en række underlitra (skrevet med småt) angivende en række specifikke egenskaber. Tillige anvendes også et antal cifre i vognens nummer til at angive egenskaber. Disse vognnumre administreres ligeledes af UIC. Systemet blev som nævnt indført i 1965, men har siden været revideret i 1980, 1987 og senest 2003.
For bilateral udveksling af godsvogne er indgået RIV-overenskomsten, Rigolamento Internationale Veicoli, som sikrer, at vogne overholder visse standarder.
Fra 1950'erne og til 2002 havde en række vesteuropæiske lande tillige en aftale om at måtte anvende en pulje af vogne, som var de deres egne, RIV-EUROP-overenskomsten.
I det 12-cifrede vognnummer angiver det 5. ciffer vogntypen ligesom det 1. bogstav i litraet. Efterhånden som der er udviklet nye vogntyper, har brugen af disse ændret sig, sådan at hvad der bliver betragtet som en standardvogn i dag, kunne være en specialvogn ved indførelsen af litraet.
| Nummer | Bogstav | Betegnelse |
|---|---|---|
| 1 | G | Lukkede godsvogne af normaludførelse |
| 2 | H | Lukkede godsvogne i særudførelse |
| 3 | K,O | Fladvogne af normaludførelse, 2-akslede |
| 3 | R | Fladvogne af normaludførelse, 4-akslede |
| 4 | L | Fladvogne i særudførelse, 2-akslede |
| 4 | S | Fladvogne i særudførelse, 4-akslede |
| 5 | E | Åben vogn af normaludførelse |
| 6 | F | Åben vogn i særudførelse |
| 7 | Z | Tankvogne |
| 8 | I | Kølevogne |
| 9 | U,X | Særlige vogne |
| 0 | T | Vogne med oplukkeligt tag |
Kursiv geschriebene Buchstaben sind Bauarten, die dieser Nummer angegliedert sind, aber nicht der Bezeichnung entsprechen.
Et vognnummer er opbygget af 12 ciffre:
De enkelte tal i vognnummeret ganges skiftevis med 2 og 1, hvorefter tværsummen beregnes. Herefter udregnes forskellen i tværsummen til nærmeste hele tiertal hvilket giver kontrolcifferet.
Mellem 11. og 12. ciffer i vognnummeret angives en bindestreg.
Eksempel: Vognnummer 33 80 786 5 404
3 3 8 0 7 8 6 5 4 0 4 ganges med 2 1 2 1 2 1 2 1 2 1 2 Giver 6 3 16 0 14 8 12 5 8 0 8 tværsum 53, næste 10ertal 60, kontrolciffer 7
Kendte litreringer for Godsvogne
| Litranr. 5-8 | Litra |
|---|---|
| 085 1 | Taems |
| 150 0 | Gbs |
| 150 1 | Gbs |
| 150 2 | Gbs |
| 150 2 | Gbs-t |
| 150 3 | Gbs |
| 150 3 | Gbs-t |
| 150 3 | Gbs-u |
| 150 4 | Gbs |
| 150 4 | Gbs-t |
| 150 4 | Gbs-u |
| 225 0 | Hbis |
| 225 1 | Hbis |
| 225 2 | Hbis |
| 225 3 | Hbis |
| 226 2 | Hbins |
| 226 5 | Hbins-v |
| 226 9 | Hbbis |
| 228 2 | Hbbikks-t |
| 230 8 | Hinos-u |
| 237 2 | Hbikks-u |
| 237 3 | Hbikks-t |
| 237 3 | Hbikks-tv |
| 237 4 | Hbikks-tv |
| 237 8 | Hbikks-v |
| 245 7 | Hbbillns |
| 245 8 | ? |
| 246 9 | Hbbins |
| 247 0 | Hbbins |
| 277 0 | Habbins |
| 284 6 | ? |
| 287 1 | Habbinqss |
| 292 1 | ? |
| 292 2 | ? |
| 294 1 | ? |
| 294 2 | ? |
| 333 0 | Kbs |
| 335 2 | kbps |
| 335 3 | Kbps |
| 335 4 | Kbps |
| 336 4 | Kis |
| 338 0 | Kils |
| 338 2 | Kbis |
| 339 0 | Klps |
| Kklm 505 | |
| 351 7 | ? |
| 354 0 | ? |
| 361 7 | Om |
| 370 0 | Os |
| 370 0 | Os-x |
| 370 1 | Os |
| 370 1 | Os-v |
| 370 1 | Os-x |
| 370 2 | Os |
| 370 2 | Os-x |
| 370 3 | Os |
| 370 3 | Os-v |
| 370 3 | Os-x |
| 370 6 | Os |
| 370 6 | Os-x |
| 370 7 | Os |
| 370 7 | Os-x |
| 370 8 | Os |
| 371 1 | Oms |
| 371 1 | Oms-x |
| 371 2 | Oms |
| 371 2 | Oms-x |
| 371 3 | Oms |
| 371 3 | Oms-x |
| 371 4 | Oms |
| 371 4 | Oms-x |
| 371 5 | Oms |
| 371 5 | Oms-x |
| 371 6 | Oms |
| 371 6 | Oms-x |
| 371 7 | Oms |
| 371 7 | Oms-x |
| 390 0 | Rs |
| 390 1 | Rnss-z |
| 390 1 | Rs |
| 391 6 | ? |
| 393 6 | Res |
| 396 9 | ? |
| 397 1 | Rmmns |
| 402 9 | Lp |
| 410 0 | Ls |
| 410 2 | Lis |
| 411 0 | Lbms |
| 411 0 | Lbs |
| 411 8 | Ljlps |
| 412 8 | Lps |
| 412 9 | Lnps |
| 413 1 | Lnps |
| 417 1 | Lhms |
| 438 0 | ? |
| 438 1 | Laaeilprss |
| 440 4 | Lgjs |
| 440 4 | Lgjs-w |
| 440 5 | Lgjs-w |
| 442 2 | Ldgs |
| 442 5 | Lgs-y |
| 442 6 | Lgs |
| 442 6 | Lgs-w |
| 442 6 | Lgs-x |
| 442 6 | Lgs-y |
| 443 0 | Lgjns |
| 443 0 | Lgjns-w |
| 443 1 | Lgjns-w |
| 443 5 | Lgns |
| 443 6 | Lghns |
| 446 7 | Laagjs |
| 451 3 | Sdggns |
| 454 0 | Sgs |
| 454 0 | Sgs-t |
| 455 2 | ? |
| 458 1 | Sgjnqss-w |
| 461 2 | Sc |
| 461 4 | Smmns |
| 466 8 | Shimmns |
| 470 6 | Smms |
| 472 1 | Smmnps |
| 772 4 | Snps 719 |
| 473 0 | Slnps |
| 473 4 | Slmmnps |
| 476 3 | Shs |
| 476 4 | Shmms |
| 477 7 | ? |
| 486 5 | ? |
| 500 0 | E |
| 510 0 | El-u 061 |
| 513 3 | Elos |
| 534 6 | Eaos 106 |
| 537 7 | Eanos-x 055 |
| 540 0 | Eaos |
| 542 3 | Fc 090 |
| 557 6 | Ekklos |
| 557 6 | Ekklos-t |
| 566 6 | Tals |
| 593 6 | Ealmos |
| 633 5 | Fkkpp |
| 662 5 | Faoos |
| 662 5 | Faoos-t |
| 662 5 | Faoos-x |
| 694 6 | Facns 133 |
| 724 0 | Zekk |
| 735 0 | Zs |
| 780 9 | ? |
| 784 8 | ? |
| 785 2 | ? |
| 789 8 | ? |
| 792 9 | ? |
| 825 6 | Ibblps-t |
| 825 6 | Ibblps-tv |
| 825 6 | Ibblps-v |
| Ichqs-u 377 | |
| 840 5 | Icps |
| 900 0 | U |
| 900 5 | Uc |
| 902 9 | Udg |
| 931 0 | Uads |
| 942 5 | Talbot |
| 990 1 | Ui |
| 991 1 | Uikks |
| 991 1 | Uikks-w |
| 991 7 | Uaikk-v |
| 992 4 | Uaikks |
| 993 0 | Uaai |
| 993 5 | Uaais |
| 993 5 | Uaais-u |
| 995 0 | Uaai-ux |
| 995 0 | Uaai-x |
| 995 2 | Uaai-y |
| 995 8 | Uaai-z |
| 998 3 | Uas |
 | Spire Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
