Bryllupsdag

From Wikipedia, the free encyclopedia

Bryllupsdag
Remove ads

En bryllupsdag er årsdagen for et ægtepars bryllup. Fejringen af guldbryllupper har været kendt i Tyskland i hvert fald siden 1500-tallet. Senere kom sølv- og kobberbryllupper til, og i første halvdel af 1900-tallet blev navngivningen og fejringen af en lang række bryllupsdage markedsført af bl.a. smykkehandlere med start i USA. I Danmark kendes fejringen af de første bryllupsdage (guld- og sølvbryllupper) fra starten af 1800-tallet.

Thumb
Et guldbrudepar i Tyskland.
Remove ads

Historie

Skikken med at fejre bryllupsdage stammer ifølge nogle oplysninger fra Tyskland. Fejringen af guldbryllupper har således fundet sted i det tysksprogede Europa fra 1500-tallet.[1][2] Oprindelig kaldtes skikken for jubelbryllup og kan tænkes at være inspireret af de jubelår, den katolske kirke udråbte fra 1300. I Sverige har "bröllopsjubileer" været fejret siden midt i 1700-tallet, antagelig bragt til landet fra Tyskland af indvandrede herrnhutere.[1]

Indtil ind i 1900-tallet havde kun nogle få af bryllupsdagene tilknyttet særlige navne og tilhørende gaver.[3] Efter 1900 blev bl.a. smykkehandlerne i stigende grad opmærksomme på muligheden af at forøge deres salg ved at stimulere fejringen af mange forskellige bryllupsdage,[4] og i 1937 udstedte den amerikanske juvelérsammenslutning The American National Retail Jeweler Association en udvidet liste med navne på alle bryllupsdage indtil 25 år og hver femte bryllupsdag derefter.[3] Denne liste har med forskellige lokale variationer siden vundet international udbredelse.

Udbredelse i Danmark

Fejringen af de runde bryllupsjubilæer bredte sig til Danmark fra Nederland og Nordtyskland i begyndelsen af 1800-tallet.[4] I løbet af århundredet spredte fejringen af sølv- og guldbryllupper (jubelbryllupper) sig fra de danske byer til landbefolkningen. Oprindelig blev jubelparret først velsignet i kirken på dagen, hvorefter de sammen med gæster gik i procession til hjemmet. Senere i 1800-tallet forsvandt højtideligholdelsen i kirken, og den private fejring i hjemmet blev det centrale indhold. I slutningen af 1800-tallet blev det almindeligt at vække brudeparret tidligt om morgenen med musik og sang. I slutningen af 1800-tallet blev det i København også almindeligt at fejre kobberbryllup, mens denne skik først bredte sig til resten af landet i 1930'erne.[5]

Remove ads

Liste over bryllupsdage

Alt efter antallet af år siden brylluppet har bryllupsdagen sit eget navn.[4] Nogle bryllupsdage har særlige traditioner for fejring.[4][5] De samme betegnelser for de enkelte bryllupsdage bruges i vidt omfang internationalt, selv om der er lokale variationer for nogle årsdages vedkommende.

Flere oplysninger Antal år, Navn ...
Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading content...
Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads