Højesteret

dansk domstol From Wikipedia, the free encyclopedia

Højesteretmap
Remove ads

Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans. Den er beliggende på Christiansborg i København.

For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Højesteret)
Thumb
Appelmuligheder ved de danske domstole

Eftersom retten er en appelinstans, behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kræver appel til Højesteret en såkaldt tredjeinstansbevilling. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst, garanterer Grundloven, at sagen kan prøves ved Højesteret. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af Procesbevillingsnævnet, ud fra en vurdering af sagens principielle betydning.

Fra den 1. januar 2010 kan Grønlands Landsrets afgørelser med Procesbevillingsnævnets tilladelse ligeledes appelleres til Højesteret, hvor de før kunne ankes til Østre Landsret. Retten på Færøernes domme i nævningesager ankes til Højesteret. Afgørelser fra Færøernes Overlandvæsenskommission og Overudskiftningskommissionen kan appelleres til Højesteret i et vist omfang.[1]

I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesager. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til bedømmelsen af beviserne i sagen, men kan alene tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen af lovgivningen.

Remove ads

Historie og bygning

Thumb
Hovedingangen til Højesteret i Prins Jørgens Gård på Slotsholmen i København

Højesteret blev oprettet af Frederik 3. i 1661.[2] Den har fra siden sin oprettelse været beliggende på de forskellige slotte, der har ligget på Slotsholmen i København: Københavns Slot, samt det første, andet og tredje Christiansborg Slot. Dens nuværende lokaliteter er opført af Thorvald Jørgensen med genbrug af bygningsdele fra det andet Christiansborg. Højesteret har sin hovedindgang i Prins Jørgens Gård, og her har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten på det tidligere slot, som dog nu er blevet løftet op til en placering for enden af indgangstrappen.

Remove ads

Dommere

Højesteretsdommere beskikkes af regenten efter indstilling fra justitsministeren efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet efter indstilling fra Højesteret. For at blive udnævnt, skal man have en juridisk kandidateksamen og bestå en prøve, hvor man deltager i voteringen som prøvevoterende i fire sager i Højesteret. Dommere pensioneres ved udgangen af den måned, hvor de fylder 70 år jf. tjenestemandsloven § 34 stk. 2.

Ifølge retsplejeloven § 2 består Højesteret af 16 dommere, hvoraf en besidder posten som præsident for Højesteret (i øjeblikket Jens Peter Christensen). Imidlertid er der i medfør af tekstanmærkninger på finansloven udpeget yderligere dommere.[3] Pr. 30. oktober 2025 er der 18 højesteretsdommere, ikke medtællende højesteretsdommer Anne Louise Bormann på orlov som den danske dommer ved EU-Domstolen.[4] De 15 længstsiddende er tillige medlemmer af Rigsretten.

Liste over nuværende højesteretsdommere

Thumb
Christian 5. præsiderer over Højesteret på Københavns Slot i 1697.

Højesteretsdommere pr. oktober 2025:[4]

Flere oplysninger Navn, Født ...
Remove ads

Præsidenter

I perioden 1674-1758 fandtes der både en "øverste tilforordnede" og en justitiarius for Højesteret. Rigskansleren i Danske Kancelli var født "øverste tilforordnede" indtil 1730, hvorefter kanslerembedet stod ubesat. Embedet som justitiarius blev indført 1674, og i 1919 blev titlen ændret til præsident.

Øverste tilforordnede

Justitiarii (indtil 1919)

Præsidenter (siden 1919)

  • 1919-1928: Richard Severin Gram (oprindelig titel var justitiarius, men blev ændret til præsident i 1919)
  • 1928-1936: Cosmus Meyer
  • 1936-1944: Troels G. Jørgensen
  • 1944-1953: Thomas Frølund
  • 1953-1958: Asbjørn Drachmann Bentzon
  • 1958-1964: Otto Irminger Kaarsberg
  • 1964-1971: Aage Lorenzen
  • 1971-1975: Jørgen Trolle
  • 1975-1981: Mogens Hvidt
  • 1981-1990: Peter Christensen
  • 1990-2001: Niels Pontoppidan
  • 2001-2004: Jacques Hermann
  • 2004-2010: Torben Melchior
  • 2010-2014: Børge Dahl
  • 2014-2017: Poul Søgaard
  • 2017-2022: Thomas Rørdam
  • Fra 2022: Jens Peter Christensen[5]
Remove ads

Referencer

Litteratur

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads
Remove ads