Hans Geiger

Johannes ("Hans") Wilhelm Geiger (født 30. september 1882 i Neustadt an der Weinstraße, død 24. september 1945 i Potsdam) var en tysk fysiker. Han er kendt for geigertælleren, som han og kollegaen Walther Müller udviklede.

For alternative betydninger, se Geiger. (Se også artikler, som begynder med Geiger)

Hans Geiger
1928
Personlig information
Født	Johannes Wilhelm Geiger 30. september 1882 Neustadt an der Weinstraße, Rheinland-Pfalz, Tyskland
Død	24. september 1945 (62 år) Potsdam, Brandenburg, Tyskland
Gravsted	Neuer Friedhof Potsdam, Waldfriedhof Grünwald
Søskende	Rudolf Geiger
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg
Medlem af	Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1936), Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1932), Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 1935), Tysklands atomvåbenprojekt (fra 1939)
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, opfinder, laboratoriedirektør (fra 1936), videnskabsmand
Fagområde	Fysik
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin, Eberhard Karls Universität Tübingen (fra 1929), Christian-Albrechts-Universität (fra 1925), University of Manchester (fra 1907), Physikalisch-Technische Bundesanstalt, Technische Universität Berlin (fra 1936), Physikalisch-Technische Reichsanstalt (fra 1912)
Kendte værker	Geigertæller
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Gabor Medal and Prize (1937), Hughes-medaljen (1929)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Levnedsbeskrivelse

Geiger studerede fra 1902 fysik og matematik i Erlangen, hvorfra han også fik sin eksamen i 1906. I 1907 blev han ansat på instituttet i Manchester hos Ernest Rutherford, hvis atommodel fra 1911 delvis bygger på Geigers undersøgelser vedrørende radioaktivitet.

I 1912 flyttede Geiger til det tyske riges fysisk-tekniske anstalt i Berlin-Charlottenburg, og i 1925 flyttede han derfra til universitetet i Kiel. Der udviklede han sammen med sin kandidat, Walther Müller, i 1928 den senere kendte geigertæller.

I 1929 blev han ansat i Tübingen og sluttede sin karriere med – i 1936 – at blive direktør for det fysiske institut i Berlin. Han var medlem af den såkaldte Uranverein (Uranklubben) i det nazistiske Tyskland, dvs. gruppen af tyske forskere, som arbejdede under den 2. verdenskrig på at skabe en atombombe. Forsøget mislykkedes, men endnu i dag ved man ikke, om det skyldtes fejlslagne forsøg eller bevidst nølen på grund af etiske anfægtelser.

Geigers loyalitet overfor nazistpartiet fik ham til at forråde sine jødiske kolleger, hvoraf mange havde hjulpet ham i hans forskning, før han blev medlem af partiet.^[1]

Efter 2. verdenskrig

På 60-års dagen for hans død, bragte WDR den 24. september 2005 en udsendelse om Geiger. Der blev det nævnt, at de allierede beslaglagde hans bolig efter krigens afslutning, og at han døde i fattigdom på et nødasyl. Det står dog stadig åbent, om dette kan have haft forbindelse med hans ansættelsesforhold under nazitiden.