Hendrik Antoon Lorentz

Hendrik Antoon Lorentz (født 18. juli 1853 i Arnhem, død 4. februar 1928 i Haarlem^[3]) var en hollandsk fysiker og matematiker.

Hendrik Antoon Lorentz
Personlig information
Født	Hendrik Antoon Lorentz 18. juli 1853 Arnhem, Holland
Død	4. februar 1928 (74 år) Haarlem, Holland
Gravsted	Algemene Begraafplaats Kleverlaan
Ægtefælle	Aletta Lorentz-Kaiser
Børn	Rudolf Lorentz[1], Hannie Leemhorst-Lorentz[2], Geertruida de Haas-Lorentz
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Universiteit Leiden
Medlem af	Royal Society (fra 1905), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Sovjetunionens videnskabsakademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi med flere
Beskæftigelse	Professor, universitetsunderviser, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker, botaniker, museumsinspektør
Fagområde	Teoretisk fysik
Deltog i	Første Congrés Solvay, Tredje Congrés Solvay, Cinquè Congrés Solvay
Arbejdsgiver	Universiteit Leiden (fra 1877, 1912-1923)
Arbejdssted	Leiden
Elever	Adriaan Daniël Fokker
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Æreslegionen, æresdoktor ved Sorbonne (1924), Foreign Member of the Royal Society (1905), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Ridder af Den Nederlandske Løves Orden med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Nobelprisen i fysik 1902

Lorentz blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1902 sammen med sin elev Pieter Zeeman for sit arbejde med elektromagnetisk stråling.^[4]