Holisme

Holisme (fra græsk: holos, hel), er en filosofisk eller videnskabsteoretisk retning, der lægger vægt på at betragte fænomener som helheder, snarere end som sammensatte enkeltdele. Holisme siger bl.a., at helheden er mere end summen af delene. I de seneste par årtier er det næsten blevet et modefænomen at tale om et holistisk menneskesyn, navnlig i forhold til sundhed; men holisme optræder i mange andre sammenhænge.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Holisme lægger vægt på at beskrive et system som et samlet hele fremfor en beskrivelse af systemets enkelte elementer. De enkelte blyanter kan beskrives enkeltvis, men ved at betragte systemet som et hele, ses en cirkel, der ikke umiddelbart erkendes, såfremt blot blyanterne beskrives.

Et holistisk menneskesyn tænker på "det hele menneske" og betragter mennesket ud fra synspunktet: at et menneske kun kan fungere, hvis det tager alle menneskets behov i betragtning. Ved det "hele menneske"/"det holistiske menneske" tænkes der både på de psykiske og fysiske behov, som må være i overensstemmelse med dette menneskets behov. Det drejer sig om den psykiske såvel som den fysiske næring og omsorg, som dette menneske har behov for.

I politik optræder holisme også – partier kan eksempelvis have en holistisk sundheds- eller uddannelsespolitik.

Andre eksempler på holisme er indenfor evolutionær agroøkologi og fodboldhold. Indenfor evolutionær agroøkologi kan fx indenfor planteforædling evaluere testplanten som en del af en gruppeydelse - og dermed ikke kun som ydelse lig antal gange enkeltindividydelse (det samme med foldboldspillere).^[1]

Holisme kan siges at stå i modsætning til reduktionisme.

Se også

• System
• Emergens
• Gruppedynamik, holdånd
• Social kapital
• Synergieffekt
• Agroøkologi
• Kvantemekanisk sammenfiltring