Husdyr

From Wikipedia, the free encyclopedia

Husdyr
Remove ads

Husdyr er dyr som lever sammen med og bruges af mennesker. De er normalt tilpasset dette liv gennem domesticering (tæmning) og avlsarbejde igennem generationer. Husdyr bruges til mange formål, blandt andet til få animalske produkter som kød, æg, mælk, skind/læder, gødning og andet, som ride- og trækdyr, til beskyttelse og som kæledyr. Husdyr er ejet af mennesker og lever typisk et liv, der er styret af mennesker.[1][2][3][4]

Thumb
Dromedaren anvendes som lastdyr.

I visse sammenhænge bruges begrebet husdyr mere snævert om produktionsdyr i landbrugsbedrifter med videre, for eksempel i forbindelse med Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR)[5] og husdyrbrugloven.[6]

Remove ads

Registrering af husdyr

De fleste danske kommercielle dyrehold, herunder besætninger med landbrugsdyr, fjerkræ, pelsdyr, akvakulturer og humlebier, skal registreres i Det Centrale Husdyrbrugsregister. Undtaget er blandt andet erhvervsmæssig beskæftigelse med hunde, men disse skal have tilladelse fra Fødevarestyrelsen.[7] Hunde i Danmark, inkl. private kæledyr, skal registreres i Dansk Hunderegister.[8]

Historie

Forholdet mellem mennesker og dyr blev ændret radikalt i løbet af jægerstenalderen, og den yngre stenalder med faste bopladser og agerbrug. Man begyndte vidt at tæmme dyr, mest til praktiske formål, sådan som fødevarer og de blev således til husdyr. Biologer beskriver den øgede domesticering som coevolutionsteori, dvs. at domesticerede dyr også trives bedre med mennesker gennem evolutionen, hvilket indebærer kunstig selektion.[9]

Arkæologer bruger bl.a. kulstof 14-datering på knogler. Ulve var de første dyr der blev domesticeret i Europa, omkring 15.000 år siden, og i Danmark omkring 9.000 år siden. Får, tamkvæg, ged og svin er blevet bestemt som nogle af de første rigtige husdyr i Danmark. Heste var de sidste store dyr, som blev domesticeret. De sidste traditionelle husdyr der kom til Danmark var høns, hvilket begyndte i jernalderen. Katte, svin og fjerkræ blev sandsynligvis husdyr ved selv at søge ind til menneskers bopladser, for at være relativt trygge fra f.eks. rovdyr og sult.[10][11]

Katte har sandsynligvis fungeret som nyttige husdyr eller kæledyr siden jægerstenalderen, til at holde mus og rotter væk fra fødevarer.[12] I det moderne samfund skelnes der mere mellem husdyr der er kæledyr og produktionsdyr pga. industrialisering.[4]

Remove ads

Kilder

Se også

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads