Inge Bjørn

Inge Bjørn (født 28. april 1925 i Durup) er en dansk tekstilkunstner.^[1]

Inge Bjørn
Født	28. april 1925 (100 år) Durup, Danmark
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Statens håndverks- og kunstindustriskole (1946-1947)
Elev af	Sigrun Berg, Hannah Ryggen
Beskæftigelse	Højskolelærer, tekstilkunstner
Arbejdsgiver	Askov Højskole (1953-1993)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Baggrund

Forældre: kreaturhandler Johannes B. (1900-80) og Anine Sørine Nymand Christiansen (1898-1996). Fra 1953-1993 var Inge Bjørn ansat som lærer på Askov Højskole. Under sit 40 år lange virke som underviser, inspirator og kvindeforbillede udfoldede Inge Bjørn en omfattende undervisnings-, udstillings- og foredragsvirksomhed og forfattede artikler til fagskrifter i ind- og udland. Inge Bjørn har har to sønner med fotograf Pierre Gérard Franceschi. I perioden 1958-60 vævede hun sammen flere andre vævere Le long voyage efter Asger Jorns og Pierre Wemaëres forlæg til en udsmykning af Amtsgymnasiet i Århus. I 1974 udgav hun bogen Oldtidtøj - nutidstøj, som afspejler det hun har stået for som underviser, kulturformidler og kunstner. Med afsæt i bogen skabtes en udstilling til Vejen Kunstmuseum, der som vandreudstilling kom ud til museer, biblioteker og kunstcentre over hele Skandinavien.

Udsmykninger

Inge Bjørn har skabt billedvævninger til Askov Højskole, Højmarksskolen i Holsted, Kolding Sygehus Videncenter, Vejen Gymnasium, Fourfeld Kapel, Sortebakkeskolen i Nørager og Rødding Frimenigheds Kapel.

Inge Bjørn er desuden repræsenteret på Kunstindustrimuseet, Designmuseum Danmark, København.

Separatudstillinger

Silkeborg Kunstmuseum (2002), Vejen Kunstmuseum (2003), Kulturcenter Tuskær og Egnsmuseet Sønderskov (2005-6) og Kvindemuseet (2005-6).

Udgivelser

• Oldtidsdragt – nutidstøj, 436 sider, med fotos af Gérard Franceschi, udgivet 1974, Rhodos.
• MØDER - Billedvæveren Inge Bjørn, udgivet af Kvindemuseet i Danmark, 2005.

Hædersbevisninger

• I 1988 modtog hun Tagea Brandts Rejselegat.
• Medlem af Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab.
• Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, 2024 ^[2]