Ivan Hansen (DKP)
dansk politiker From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Ivan Hansen (5. august 1918 i København - 8. marts 2010) var en dansk maskinarbejder og politiker fra Danmarks Kommunistiske Parti. Han var i årene 1978-1981 miljøborgmester i Københavns Kommune.
Der er flere personer med dette navn, se Ivan Hansen.
Remove ads
Liv og karriere
Faderen var aktiv fagforeningsmand, og Ivan Hansen, som efter endt skolegang blev udlært som maskinarbejder i 1938, var allerede fra sit 15. år aktiv i Danmarks Kommunistiske Ungdom, DKU. Under besættelsen deltog han aktivt i modstandsbevægelsen.
Fra 1940 var han medlem af DKP og sad fra 1963 og 18 år frem i partiets centralkomité. I årene 1974-1978 og 1982-1985 sad han i Københavns Borgerrepræsentation for DKP. I de mellemliggende år var han miljøborgmester (borgmester for Magistratens 5. afdeling) og blev således den anden kommunistiske borgmester i Danmark (og i København). 1981-1986 var Hansen tillige medlem af det koordinerende organ Hovedstadsrådet.
I 1990 var han medstifter af Kommunistisk Forum, som tre år senere blev til Kommunistisk Parti i Danmark. Han var i 10 år fællestillidsmand på B&W Motorfabrik og var i 1994 medstifter af foreningen B&W's Venner. Fra 1971 til 1976 sad han i forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EF.
Remove ads
Kilder
- "Rundt i morgen", Kristeligt-dagblad.dk, 4. august 2008.
- Opslag i database over borgerrepræsentanter Arkiveret 26. september 2013 hos Wayback Machine
- Modstandsdatabasen (opslag stadig hemmeligholdt pga. Persondataloven
Efterfulgte: Lilly Helveg Petersen |
Borgmester for Københavns Magistrats 5. afdeling 1978 - 1981 |
Efterfulgtes af: Charlotte Ammundsen |
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads