Jotunheim

Jotunheim (moderne islandsk: Jötunheimar, norrønt: Jǫtunheimr) er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i Den Ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.^[1]

En mulig visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, i denne udgave med de forskellige verdener eller riger som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil.

Jotunheim er ofte blevet fejlagtigt omtalt som "Udgård" i dansk litteratur, men i de norrøne tekstkilder er dette udtryk kun benyttet om en fæstningsby i Jotunheim, der er regeret af kæmpejætten Udgårdsloke.

Jotunheim er også bosted for vætter, der ikke nødvendigvis er jætter, og er adskilt fra Asgård og Midgård med vandløb og en jernskov, og regnes som en af de ni verdener eller riger.

I tidlige kilder er Jotunheim placeret østpå, mens det i senere kilder forflyttede sig gradvis nordpå i takt med folks ændrede verdensbillede.^[2] Saxo har i Gesta Danorum beskrevet kong Gorms og Thorkel Adelfars sejlads til jætternes land, hvor de også besøgte Udgårds-Loke. Saxos beretning minder om et eventyr fra brydningstiden mellem hedendom og kristendom. Skrymer var Udgårds-Loke i forklædning.^[3]

Kæmpen Skrymer og Thor af Louis Huard.

Loke regnes som en af aserne, selv om han var født i Jotunheim, og hans far var jætten Fårbaute. Men alfader Odin blandede blod med Loke, og de blev derfor fosterbrødre eller "blodsbrødre."

Bjergområdet Jotunheimen i Norge har navn efter den mytologiske Jotunheim.

Etymologi

Det oldnordiske Jǫtunheimr består af de oldnordiske ord Jötunn, der betyder jætte og heimr der betyder hjem eller verden.^[4][5][6] I Edda-digtene findes ordet normalt i flertalsformen Jǫtunheimar.^[7]

Baggrund i de eddiske kilder

Jötunheimar udgør sammen med andre tilsvarende riger, fx Hel, "underverdenen" i de Eddiske kilder, som der enten bliver rejst til eller fra, ofte med en dramatiskkonfrontation, der danner grundlaget for fortællingen.^[8] Jötnar befinder sig typisk i nord eller øst, med tydelige henvisninger til jötunheimar placeret i nord. Men i Gylfaginning skriver Snorri Sturluson, at efter drabet på Ymir gav guderne kysterne rundt om den eksisterende verden til jötnarene, så de kunne slå sig ned, hvilket peger på en verdensopfattelse hvor Midgård ligger centralt, og jötnarene lever i udkanten – sandsynligvis i kontrast til hvordan samtidens islændinge opfattede vildmarken. Senere i dette skrift rejser Thor sammen med Loke, Thjálfi og Röskva til jötunheimar, som ligger mod øst og over det dybe hav. De rejser gennem en stor skov, før de til sidst når salen hos Útgarða-Loki. ^[9][10] Det er blevet foreslået, at i de Eddiske kilder virker det som om, jötnar findes i alle retninger, og at man kan nå dem, hvis man rejser tilstrækkeligt langt væk fra menneskenes områder. Ud fra denne synsvinkel er det blevet foreslået, at det måske er en grundlæggende egenskab ved jötnar som "de andre", at disse ikke kan begrænses til ét sted; dog er ikke alle de områder, hvor jötnar bor, eksplicit beskrevet som jötunheimar. ^[11]