Karl Manne Georg Siegbahn (født 3. december 1886 i Örebro, død 26. september 1978 i Stockholm) var en svensk fysiker.[1]
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
| Manne Siegbahn |
|---|
|
|
| Født | Karl Manne Georg Siegbahn
3. december 1886
Örebro Nikolai församling, Sverige |
|---|
| Død | 24. september 1978 (91 år)
Engelbrekts kirkesogn, Sverige |
|---|
| Gravsted | Engelbrektskyrkans kolumbarium |
|---|
| Ægtefælle | Karin Högbom (fra 1914) |
|---|
| Børn | Kai Siegbahn,
Bo Siegbahn |
|---|
|
| Uddannelsessted | Lunds Universitet,
Norra Real |
|---|
| Medlem af | Royal Society (fra 1954),
Académie des sciences,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien,
Kungliga Krigsvetenskapsakademien med flere |
|---|
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
|---|
| Fagområde | Fysik |
|---|
| Deltog i | Tredje Congrés Solvay |
|---|
| Arbejdsgiver | Uppsala Universitet (fra 1922), Lunds Universitet |
|---|
| Kendte værker | Röntgenspektroskopi |
|---|
|
| Udmærkelser | Björkénska priset (1923),
æresdoktor ved Sorbonne (1952),
Foreign Member of the Royal Society (1954),
Rumfordmedaljen (1940),
Nobelprisen i fysik (1924) med flere |
|---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Luk
Han var professor i eksperimentel fysik ved Lunds Universitet fra 1920, professor ved Uppsala Universitet fra 1923.[1]
I 1924 blev Manne Siegbahn tildelt Nobelprisen i fysik for sine "opdagelser og forskning inden for røntgenstråle-spektroskopi".[2] Modtagelsen af prisen skete det efterfølgende år.[1] Manne Siegbahn var forælder til Kai Siegbahn, der endvidere også modtog Nobelprisen i fysik år 1981.[3]
