Knop (plantedel)

En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg. Blomsten eller skuddet ligger foldet tæt sammen inde i knoppen, godt beskyttet af knopskællene. Allerinderst ligger vækstpunktet (meristemet), som består af delingsdygtige celler.

Thumb — Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl.

For alternative betydninger, se Knop. (Se også artikler, som begynder med Knop)

Knoppen er i hvile, fra den bliver dannet, hen over efteråret og vinteren og frem til foråret. Knophvilen brydes ved en bestemt kombination af hormoner, som opstår i løbet af vinteren under påvirkning af de klimaforhold, planten er tilpasset.

Det er meget sindrige, hormonelle forhold, som afgør, om anlægget skal blive til blomst eller skud. I grove træk er det dog følgende faktorer, som styrer planten bort fra at skabe skudanlæg (vegetativ vækst) og over til at danne blomsteranlæg (generativ vækst).

Blomsterinduktion:

Plantens fysiologiske alder (som ikke er det samme som den tidsmæssige alder)
Næringsoptagelse (især fosfor er gunstigt)
Ophobning af sukker og andre stofskifteprodukter i grenene
Lys (daglængde)
Temperatur