Korresponderende syre-basepar

Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv. optagelse eller tab af en hydron (proton eller hydrogenion, H⁺). En bases korresponderende syre er således den syre, der dannes, når basen optager en hydron. Omvendt er en syres korresponderende base det, der bliver tilbage ("syreresten"), når syren har doneret en hydron.^[1]

Johannes Nicolaus Brønsted (venstre) og Thomas Martin Lowry (højre).

I nedenstående reaktionsskema betegner HX en syre og X^- dens korresponderende base:

${\displaystyle {\rm {HX+H_{2}O\rightleftharpoons X^{-}+H_{3}O^{+}}}}$

Nogle eksempler på korresponderende syre-basepar er: Eddikesyre (CH₃COOH) og acetat (CH₃COO⁻), salpetersyre (HNO₃) og nitrat (NO₃^-), vand (H₂O) og hydroxid (OH^-) samt hydronium (H₃O⁺) og vand (H₂O). Sidstnævnte to eksempler viser, at vand kan reagere som syre såvel som base – vand er en såkaldt amfolyt. Et mere eksotisk eksempel på et korresponderende syre-basepar er dihydrogen (H₂) og hydrid (:H^-). Dihydrogen betragtes ikke normalt som en syre, men kan i tilstedeværelse af en exceptionelt stærk base dog bringes til at afgive en hydron (H⁺), hvorved hydridanionen (:H^-) bliver tilbage. Hydridanionen forekommer bl.a. i natriumhydrid.

Eksempler på syrer og deres korresponderende baser

I nedenstående tabel er angivet eksempler på syrer og deres korresponderende baser. Bemærk, at syrerne og deres respektive korresponderende baser kun adskiller sig fra hinanden med én hydrogenion (H⁺). Syrernes styrke aftager ned gennem tabellen, mens styrken af de respektive korresponderende baser tiltager.

Syre	Korresponderende base
H2F+ Fluorium	HF Hydrogenfluorid (i vandig opløsning kaldet flussyre)
HCl Hydrogenklorid (i vandig opløsning kaldet saltsyre)	Cl− Klorid
H2SO4 Svovlsyre	HSO4− Hydrogensulfat
HNO3 Salpetersyre	NO3− Nitrat
H3O+ Hydronium	H2O Vand
HSO4− Hydrogensulfat	SO42− Sulfat
H3PO4 Fosforsyre	H2PO4− Dihydrogenfosfat
CH3COOH Eddikesyre	CH3COO− Acetat
H2CO3 Kulsyre	HCO3− Hydrogenkarbonat (bikarbonat)
H2S Svovlbrinte	HS− Hydrogensulfid
H2PO4− Dihydrogenfosfat	HPO42− Hydrogenfosfat
NH4+ Ammonium	NH3 Ammoniak
HCO3− Hydrogenkarbonat (bikarbonat)	CO32− Karbonat
HPO42− Hydrogenfosfat	PO43− Fosfat
H2O Vand (neutral, pH 7)	OH− Hydroxid

Eksempler på baser og deres korresponderende syrer

Nedenstående tabel angiver eksempler på baser (basestyrken aftager nedefter) og deres korresponderende syrer (syrestyrken tiltager nedefter):

Base	Korresponderende syre
C2H5NH2 Ætylamin	C2H5NH+3 Ætylammonium
CH3NH2 Metylamin	CH3NH+3 Metylammonium
NH3 Ammoniak	NH+4 Ammonium
C5H5N Pyridin	C5H6N+ Pyridinium
C6H5NH2 Anilin	C6H5NH+3 Phenylammonium
C6H5CO2- Benzoat	C6H5CO2H Benzoesyre
F- Fluorid	HF Hydrogenfluorid (i vandig opløsning kaldet flussyre)