Ligbrænding

Ligbrænding er at brænde et lig og kaldes også kremation eller kremering.

Kremering i Tyskland (2009)

Ligbrænding foretages normalt i et krematorium. Et krematorium kaldes også bålvi^[1] eller bålhus.

Størrelsen på krematorieovnen styrer hvor store kister, der kan brændes, så enkelte krematorier har måttet afvise kister der var for store.

Ligbrænding i Danmark

I Danmark trådte den første lov om ligbrænding i kraft i 1892, hvor man dog kun kunne blive brændt, hvis man var medlem af Dansk Ligbrændingsforening. Foreningen blev stiftet i 1881 på grund af frygten for den smittefare, de døde kunne bære på grund af koleraepedemi rundt om i Europa, dårlige kirkegårdsforhold og kloaksystemer. Den første lovlige ligbrænding fandt sted i 1893, men først i 1975 blev ligbrænding lovmæssigt ligestillet med jordbegravelse.

Størstedelen af den danske befolkning bliver kremeret når de dør.^[2] Enten har de selv valgt dette eller deres nærmeste pårørende, som står for planlægningen af begravelsen/bisættelsen, vælger for dem.

For hele den danske befolkning gælder det ca. 77 procent, mens det gælder hele 90 procent i større byer.

Ligbrænding i de tyske koncentrationslejre

Da udryddelsen af mennesker blev industrialiseret med Zyklon B blev ligbrænding effektiviseret af firmaet Topf & Söhne.

Se også

• Vandkremering