Ladestation
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
En ladestander eller ladestation er en anordning til overføring af elektrisk energi til elbiler og plug-in hybrider. For elbilerne er de en forudsætning, for at bilerne regelmæssigt kan "tankes" med el og ikke risikerer at blive stående med tomt batteri, det gælder især for dem, som bor i byer og som mangler adgang til eget eludtag eller som ikke kan lade på f.eks. arbejdspladsen. For plug-in-hybridbilerne er ladestanderne et godt supplement for at forlænge rækkevidden med ren eldrift.



Flere ressourcer er tilgængelige til at finde ledige ladestandere.[1] I 2024 er der over 28.000 ladepunkter i Danmark (heraf godt 5.000 hurtigladere) til over 250.000 elbiler, svarende til et gennemsnit på 10 elbiler pr. ladestander.[2]
Endnu mangler standarder og klare rutiner for infrastruktur, betalingsmåde, sikkerhed og andre praktiske detaljer.[3] Betaling er knyttet til udbyder, og kan i Europa ske på tværs af udbydere ligesom roaming kendes fra mobiltelefonbranchen, men til højere pris.[4] Ladestanderen kan stå ved en parkeringsplads reserveret til elektriske biler så ladestanderen er tilgængelig;[5][6] Københavns Kommune havde 756 p-pladser til elbiler i 2021,[7][8] og 3000 i 2025. Udbyderne konkurrerer om placering, og betaler grundejer/kommune for adgang i en tidsbegrænset årrække, ligesom fortovsrestauranter gør for udeservering.[9]
78% af danske bilejere har egen grund som potentielt kan få installeret en lader. Dog har København og Frederiksberg mange boligblokke, så kun 20% af bilister kan lade hjemme. Flere arbejdspladser har også ladestandere til de ansatte.[10] Større installationer af ladestandere reguleres i Danmark af 'Ladestanderbekendtgørelsen'.[11][12]
Ladehastigheden kan være vidt forskellig, afhængig af ladestanderens type og effekt, samt bilens evne til at modtage strøm. De fleste ladestandere (Type 2) giver 11-22 kW vekselstrøm, og de fleste elbilers omformer kan tage imod 11 kW vekselstrøm.[13] Etableringsudgiften til ladestedet består af selve ladestanderen, samt de jordledninger der skal føre strømmen frem fra elnettet til ladestanderen.[14] Ældre små ladestanderne er udstyret med et eller to 230 voltsudtag, 10 A eller (hvilket bliver almindeligere) 16 A, som giver 2-3 kW. Private ladebokse kan få statsafgift for strøm delvist refunderet via ladeoperatøren.[15]
Såkaldte hurtigladere kan være 23—100 kW, og lynladere er op til 150 kW, begge med jævnstrøm direkte til bilens batteri.[16][17] De fleste har stik med 'Combined Charging System (CCS)'. Mange er drevet af private firmaer på kommercielle vilkår, med vidt forskellige priser afhængigt af omstændighederne.[18] Etableringsudgiften kan være en kvart million kroner for en 50 kW ladestander, og firmaer kan få statsafgift for strøm refunderet.[19] Bil og ladestander kommunikerer gennem ladekablet og aftaler lade-effekten løbende,[17] og giver den såkaldte ladekurve.[20]
Særligt kraftige ladestandere findes til lastbiler, busser,[21][22][23] tog,[24] skibe med flere megawatt[25][26] og lignende. For eksempel har Linje 2A bus et 288 kWh batteri som lades med op til 450 kW i 6½ minut ad gangen.[27] Ved Novo i Bagsværd blev en ladestation med 33 ladere med hver 150 kW åbnet i November 2021. Stationen har egen transformator, og skal efterhånden lade 66 busser om natten.[28][29]
Remove ads
Kilder/referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads
