Lazarus

Lazarus er et navn, der findes i to forskellige sammenhænge i Det Nye Testamente. Lazarus fra Betania er genstand for et mirakel, der berettes om i Johannesevangeliet, hvor Jesus genopvækker ham til livet fire dage efter hans død.

Lazarus
Personlig information
Født	1. århundrede f.v.t. Betania, Vestbredden
Død	30
Dødsårsag	Sygdom
Søskende	Martha, Maria fra Betania
Uddannelse og virke
Fagområde	Kristendom
Arbejdssted	Jerusalem
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

En anden Lazarus optræder i Jesu lignelse om Lazarus og den rige mand, optegnet i Lukasevangeliet.

Lazarus, som Kristus havde kaldt frem fra graven, kom ifølge legenden til Marseille, hvor han blev biskop. Om hans død fortæller traditionen, at han hensov fredeligt, en anden, at han under kejser Domitian blev kastet i fængsel og sluttelig halshugget.^[1]

Hans danske navn kommer direkte fra latin og stammer fra det græske Lazaros, som igen kom fra aramæisk Lazar. Den ultimative oprindelse er det hebraiske navn Eleazar (אלעזר, El ʿ Azar), der betyder "Gud hjalp"" eller "Gud har hjulpet".