Lensgreve
højeste adelsrang i Danmark From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Lensgreve (femininum; lensgrevinde; tidligere skrevet lehnsgreve) er en arvelig adelstitel i Danmark, og tidligere i Norge, indført af Christian 5. i 1671 under enevælden. Titlen er en praktisk betegnelse for de grever, der var lensbesidder af et grevskab, indtil disse blev afviklet ved lensafløsningen (1919). Grevskaberne udgjorde store godskomplekser, såkaldte majorater, som kongen ophøjede til len med særlige privilegier og båndlagt arv (fideikommis). Titlen arvedes udelt efter førstefødselsret (primogenitur), i modsætning til øvrige grevetitler der kunne føres af flere linjer, og lensgreven ansås derfor som slægtens overhoved.[1]
|
.JPG)
Titlen er den højeste rang i den danske adel (dog tillæges hertugen af Glücksbierg forrang), hvilket afspejles i lensgrevernes fremtrædende placering i rangfølgen. Betegnelsen vandt for alvor indpas i midten af 1800-tallet, blev anvendt i Danmarks Adels Aarbog fra 1930'erne, og delvist i Hof- og Statskalenderen fra 1970'erne. Titlen blev indført ved kgl. forordning i 1671 som led i etableringen af en ny titelbaseret lens- og højadel i Danmark. Forordningen muliggjorde oprettelsen af grevskaber og baronier, og var inspireret af kontinentaladlen, heriblandt især Storbritannien, Tyskland og Frankrig.
Fra 1671 til 1849 oprettedes 32 grevskaber (ud af i alt 165 majorater[2]), og derudover tillagde kongen fra midten af 1700-tallet også enkelte slægter lensgreveværdigheden uden tilknytning til et territorialt len. Grundloven af 1849 forbød nyoprettelser og pålagde regeringen at afvikle alle len, hvilket formelt påbegyndtes 70 år senere med lensafløsningsloven af 1919, hvorefter de 21 tilbageværende grevskaber gradvist overgik til fri ejendom, med tvungen jordafståelse til staten og oprettelse af såkaldte successorfonde. Fondene, der hovedsageligt bestod af obligationsbaseret kapital, bevarede primogeniturnedarvningen i to led (successioner), og nyderne af fondsmidlerne må/måtte fortsat føre titlen lensgreve.
Pr. november 2025 er der i alt 13 nulevende lensgrever fordelt på de to kategorier: 6 lensgrever erholder titlen som sekundære besiddere af successorfonde (og bortfalder ved deres død), mens 7 fører titlen i kraft kgl. patent, og kan videreføre den så længe slægten producerer agnatiske descendenter.[3]
Remove ads
Internationalt
Titlen har ingen direkte udenlandsk pendant og oversættes derfor normalt ikke. Deres position indenfor den danske adel kan i store træk sammenlignes med hertugernes i andre europæiske lande.[4] På engelsk oversættes titlen lejlighedsvis til landgrave (undertiden også "feudal count"), og på tysk anvendes ''Lehngraf'' (femininum: ''Lehnsgräfin'').[5][6][7]
Historisk baggrund
Uddybende artikel: Enevælde#Enevælde_i_Danmark-Norge_og_Danmark
Efter enevældens indførelse i 1660 og Christian 5. tronbestigelse i 1670, påbegyndte arbejdet med udarbejdelsen af en ny rang- og titeladel. Den 25. maj 1671 underskrev Christian 5. tre nye "love", der alle havde til formål at skabe rammerne om den nye styreform: de var Gemaksordinansen, som regulerede adgangen til kongen, Rangforordningen, der oprettede det nye sociale hierarki, samt Grevernes og Friherrernes Privilegier, der udgjorde det juridiske grundlag for de danske len.[8]
Oprettelsen af grevskaber og friherreskaber i Danmark beroede på kongens nåde og forudsatte, at en adelsmand sammenlagde sine godser til et samlet len. Et grevskab skulle omfatte ca. 2.500 tønder hartkorn eller en formue på 120.000 rigsdaler, mens et baroni (friherreskab) krævede 1.000 tønder hartkorn eller 50.000 rigsdaler; dog var mange len i praksis mindre. Ansøgeren indsendte en jordebog og en redegørelse for lenets arvefølge, som fulgte primogeniturprincippet i agnatisk eller kognatisk linje. På dette grundlag udstedte kongen et lensbrev og et erektionspatent, som var et officielt dokument på pergament, udfærdiget på dansk, ledsaget af våbenbeskrivelse og jordebog.[9]
Ved oprettelsen mistede godset sin status som privat ejendom og blev et offentligt retligt fideikommis. Lensopretteren og hans efterkommere havde begrænset dispositionsret, og døde den arveberettigede linje ud, hjemfaldt lenet til kronen, medmindre der forelå hjemfaldsret. Arvegangen fulgte ofte de samme principper som den kongelige arvefølge fra Kongeloven af 1665. Lensbesidderen nød vidtgående privilegier (se nedenstående). Til gengæld skulle lenet bevares som samlet ejendom og kunne hverken pantsættes eller deles. I praksis fungerede lensbesidderen som kongelig embedsmand, idet lenet var underlagt statslig kontrol.[9]
De første privilegier blev fastlagt i 1671 og revideret i 1674. Institutionen havde tydelig politisk hensigt: ved at lade adelige afstå fra fuld ejendomsret til fordel for arvelige len søgte enevælden at knytte aristokratiet tættere til kronen. Mange medlemmer af den gamle adel afviste ordningen som et indgreb i ejendomsfriheden, mens andre lod sig tiltrække af dens sociale og økonomiske fordele. Ved indførelsen af privilegierne i 1671 blev seks grever (Schack, Aldenburg, Rantzau, Friis, Rantzow, Parsberg), en friherreinde (Trolle) og fem friherrer (Winterfeldt, Rüsen, Rheede, Rosenkrantz, Holck) udnævnt eller naturaliseret. Kun seks af disse familier oprettede reelt len. Den første var kong Christian V’s halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve, der 29. september 1671 fik lensbrev på grevskabet Laurvig i Norge, betegnet som “Voris Rigers første Grevskab”. Mellem 1671 og 1818 oprettedes 28 grevskaber og 32 friherreskaber.[9]
Selvom majoraterne omfattede en minoritet af landets godser, udgjorde de i 1850 omkring 20% af Danmarks samlede areal og over halvdelen af det areal, der var underlagt arvefæste.[10]
Lensgrevers særretigheder og privilegier
Lensbesidderen nød vidtgående privilegier og rettigheder, heriblandt[11][12][13]:
- Skattefrihed.
- Fritagelse fra gældsarrest og maning, hvilket vil sige at de ikke kunne retsforfølges i gældssager eller underkastes indskrænkninger i den personlige frihed på grund af gæld.
- Fritagelse fra fængsling (undtagen majestætsfornærmelse).
- Jagt- og fiskeret.
- Sigt- og sagefaldsret.
- Skiftejurisdiktion.
- Forstrandsret.
- Hals- og håndsret, dvs. retten til at straffe og oppebære bøder fra sine tjenere og bønderne.
- Patronatsret (kaldsret), som gav ret til at udnævne lokale præster ved kirker på lensgrevskabets område.
- Birkeret, som gav lensbesidderen ret til at udnævne birkedommere (lokal dommer), hvis afgørelser kunne indbringes direkte for Højesteret uden om landstinget.[14]
- Retten til jordfundne værdigenstande og retten til at åbne miner og bjergværker.
- Retten til at holde et palæ i København, frit for skatter, samt gårdsret her og på deres godser.
- Retten til at benytte rødt voks.
- Retten til at få alle retssager mod sig anlagt direkte ved Højesteret, bortset fra militære sager.
- Fritagelse fra amtmandens jurisdiktion, inkl. allodialgods.
I mange henseender havde lensbesiddere amtmandsbeføjelser, og udøvede derfor på lokalt plan statslige forvaltningsopgaver.[15] Med Grundloven af 1849 blev alle adelens privilegier og forrettigheder ophævet.[16]
Arvegang
Arvefølgen for lensgrever (for grevskaberne) var primogenitur, blev fastlagt i de enkelte erektionspatenter og kunne være enten agnatisk eller agnatisk-kognatisk primogenitur. Ved agnatisk succession kunne kun mandlige efterkommere i mandlig linje arve, mens agnatisk-kognatisk succession tillod kvindelig arvegang, dog med mænds forrang. En datter kunne således kun succedere, hvis der ikke fandtes mandlige arvinger. Flere patenter fastslog udtrykkeligt, at arvegangen gik “fra ældste til ældste, først udi mandlige linier, og dernæst på kvindelinier, når ingen descendenter på sværdsiden mere til overs ere”. Samtidig krævedes, at arvingen var ægtefødt, hvilket udelukkede uægte børn fra succession.[17]
Nogle få majorater, i 1919 fire i alt, heriblandt Hardenberg-Reventlow, indeholdt desuden bestemmelser om ægteskab inden for standen, et krav der skulle bevare adelens eksklusivitet og som så sent som i 1976 blev prøvet ved domstolene. Hvis majoratet tilfaldt en kvinde, skulle hendes ægtefælle føre slægtens navn og våben, medmindre han selv var greve eller friherre. Dette gav anledning til de karakteristiske sammensatte adelsnavne som Reedtz-Thott, Ahlefeldt-Laurvig-Bille og Krag-Juel-Vind-Frijs.[17]
Selvom de danske majorater kan forekomme udpræget mandsdomineret, blev adskillige oprettet af kvinder, både enker og ugifte adelskvinder.[18] Den første danske lensoprettelse foretaget af en kvinde var Birgitte Brahe, født Trolle, som i 1672 oprettede baroniet Brahetrolleborg. Baroniet var tilmed Danmarks første og tiltænkt hendes brorsønner, Frederik og Niels Trolle.[17] Grevskabet Christiansholm (Aalholm) på Lolland blev oprettet i 1734 af Emerentzia Raben til fordel for sønnesønnen Christian Raben.[19]
Remove ads
Nulevende lensgrever
Overblik over de to titelkategorier
Pr. november 2025 findes i alt 13 nulevende lensgrever fordelt på to kategorier (23 hvis greverne af Rosenborg medregnes). Den første kategori omfatter 6 lensgrever, som erholder deres titel fordi de har modtaget andel i den successorfond, der oprettedes som afløsning for deres slægters tidligere grevskaber efter lensafløsningen. Lensafløsningsloven og kgl. resolution tillod, at titlen bevaredes i to led (successioner), efter besidderen ved overgangen.[20][21] Den anden kategori rummer 7 lensgrever, der fører titlen i kraft af kgl. patent. Deres titler forblev uberørt af lensafløsningen og videreføres så længe slægten har agnatiske arvinger (agnatisk primogenitur).
Som følge af bestemmelser i kgl. reskripter tilkommer der rang og værdighed som lensbesiddere for yderligere 10 grever af Rosenborg, der descenderer fra enten Erik, Oluf eller Flemming af Rosenborg, tidligere prinser til Danmark.[3][22]
Titlerne i den første kategori bortfalder gradvist med de nulevende indehaveres død. Af de 21 grevskaber, der blev afløst i 1920’erne, er lensgrevetitlen allerede uddød i 15. Det første titelbortfald skete i 1959 med Niels lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (1910-1959), modtager af andel i Grevskabet Frijsenborgs successorfond. I 2017, bemærkede forfatter Merete Wilkenschildt i sin bog Kongeligt leksikon, at "de sidste arvegange vil finde sted inden for en meget overskuelig fremtid".[23] Siden er yderligere fire lensgrever døde, nemlig Carl A. P. lensgreve Holstein-Ledreborg (2018), Christian A. V. lensgreve Lerche-Lerchenborg (2024)[24], Frants lensgreve Bernstorff-Gyldensteen (2025) og Preben lensgreve Ahlefeldt-Laurvig (2025).[25][26]
Nulevende lensgrever, som har modtaget andel i successorfonde
Der tilkommer rang og værdighed som lensbesiddende grever (lensgrever) for nedenstående, som er nydere af eller har modtaget andel i successorfonde (kongelig resolution af 21. september 1923) for grevskaber overgåede til fri ejendom i henhold til lensafløsningsloven (lov nr. 563 af 4. oktober 1919) og besiddere af substitutioner for grevskaber.
Indehaverne har modtaget den sidste del af den (nu opløste) successorfond for slægtens grevskav.[27] De er:
Nulevende lensgrever med kongeligt patent
For nedenstående tilkommer der rang og værdighed som lensbesiddende greve (lensgreve), som følge af bestemmelser i patenter.[3]
Endvidere er grever af Holsteinborg (ved patent af 6. maj 1729) benådet med rang som lensgrever, men uden at føre primogeniturtitlen. Den nuværende (pr. 2025) greve af Holsteinborg er Ulrich Holstein-Holsteinborg.[41] Ret beset erholder lensgreve Wedel-Jarlsberg titlen, fordi indehaveren er stamhusbesidder til (det tidligere grevskab) Jarlsberg i Norge, et majorat, som var uberørt af den danske lensafløsning.[42]
Remove ads
Rangfølge, undtagelser og særoprettelser
Rangfølgen
Uddybende artikel: Rangfølgen i DanmarkI den danske rangfølge har en lensgreve rang umiddelbart efter hertugen af Glücksbierg, begge i 2. klasse nr. 2., mens øvrige grever rangerede i 3. klasse nr. 1.[43] De er således indplaceret foran bl.a. departementschefer, højesteretsdommere (undtagen præsidenten), og biskopper. Lensbaroner og "almindelige" grever og baroner går ligeledes foran højtstående embedsmænd.[44]
Der er imidlertid en del undtagelser, først og fremmest grev Ingolf af Rosenborg, tidligere Prins til Danmark, og grevinde Alexandra af Frederiksborg, tidligere Prinsesse af Danmark, som har rang i I klasse nr. 1, samt greverne af Monpezat, hvor efterkommere af HKH Prins Joachim i første led har rang i I klasse nr. 1, mens disses agnatiske efterkommere har rang som lensgrever i II klasse nr. 2. Desuden har alle grever Danneskiold-Samsøe (som agnatiske efterkommere af Frederik 3.) rang i I klasse nr. 13, mens komtesserne har rang i II klasse nr. 2, og dermed tildelt tiltaleformen Excellence.[45]
Særoprettelser
En række personer og adelsslægter har fået tildelt lensgreveværdigheden uden tilknytning til et egentlig territorialt godskompleks (len). For disses vedkommende blev et grevskab således ikke erigeret, og deres titelbenådelse følger af bestemmelser i patenter, og i nyere tid kgl. reskripter.[3] Det var under kong Frederik 4., at de første grever fik tildelt lensbesiddende position, uden formelt at være besiddere af et sådant len. Det skete i maj 1729, hvor overhoved for slægten Holstein fik patent på at føre titlen lensgreve af Holsteinborg. En måned senere i juni fik grenen Eskilsmark af slægten Ahlefeldt også patent på rang som lensgreve.
Lensgrever ved patent
For syv nulevende medlemmer af den danske adel tilkommer der rang og værdighed som lensbesiddende greve, som følge af bestemmelser i patenter.[3] De kan ses af ovenstående afsnit.
Nulevende lensgrever ved kgl. reskript (grever af Rosenborg)
For nedenstående tilkommer der rang og værdighed som lensbesiddende greve (lensgreve), som mandlige efterkommere af tidligere agnatiske medlemmer af det danske kongehus. Rangen er fastsat som følge af en bestemmelser i reskripter[3]:
Grever (og andre) med rang, men ikke titel som lensgreve
En række undtagelser (afvigelser fra Grevernes Privilegier af 1671) vedrørende lensgreveværdigheden gør sig imidlertid gældende. Heriblandt skal nævnes grever og andre med rang, men ikke titlel, som lensgrever. I denne kategori hører bladt andet alle komtesser Danneskiold-Samsøe, der har rang som lensgrevinder (II klasse nr. 2), samt for hertugerne af Glücksbierg. Visse hele adelsfamilier har desuden fået tillagt rang som lensbesiddere, men uden at føre primogeniturtitlen.[48] Deres indplacering i rangfølgen, som udformet af Frederik 4. er, at de har rang "i gang og sæde" som "vore øvrige lensgrever og lensgrevinder".[49]
Remove ads
Oversigt over lensgrever ved lensafløsningen og deres to successorarvinger
Lensafløsningsloven af 1919 medførte ophævelsen af danske grevskaber, baronier og stamhuse, men bestemmelserne blev i praksis fortolket således, at de tilknyttede lenstitler, lensgreve og lensbaron, kunne opretholdes i tre generationer efter afløsningen. Titlerne bortfalder endeligt i en slægt ved dødsfaldet af den person, der modtager den sidste portion af den tilknyttede successorfond. Lensnævnet kunne gøre undtagelser fra disse bestemmelser.[23][50]
Successorfondene blev oprettet som økonomisk kompensation for de ophævede len og videreførte den fideikommissariske arvefølge i to efterfølgende generationer. Renten af fonden tilfaldt først den lensbesidder, der ejede grevskabet eller baroniet ved overgangen til fri ejendom (den afløsende besidder). Den næste i arverækken, den person, som ellers ville have arvet hele lenet, hvis afløsningen ikke havde fundet sted, modtog udbetaling af halvdelen af fonden og nød renten af den resterende halvdel. Den tredje og sidste successor fik dernæst udbetalt den afsluttende del af fonden.[23]
Nedenstående alfabetiske oversigt omfatter de 21 grevskaber, der bestod ved lensafløsningen i 1919, med angivelse af den sidste lensbesidder samt de to successorarvinger, som i henhold til loven modtog andel i de respektive successorfonde.
Nomenklatur
Efter lensafløsningen betegnes de tidligere lensbesiddere i Kongelig Dansk Hof- og Statskalender som afløsende besidder (og 'nyder' af successorfonden), idet de oppebærer renterne af den kapitalmasse, der blev henlagt i fonden. Deres (1.) successor betegnes ligeledes som nyder, idet vedkommende modtager udbetaling af første halvdel af fondens kapital og fortsat nyder renterne af den resterende halvdel. Anden successor betegnes derimod som modtager af andel i successorfonden, da vedkommende alene modtager anden halvdel som endelig kapitaludbetaling, hvorefter fonden ophører. De er alle besiddere af successorfonden (i besiddelse af fondsmidlerne), og betegnes lejlighedsvis som sådan.[3]
I Danmarks Adels Aarbog anvendes tilsvarende betegnelser: afløsere anføres med “(det tidl. grevskab NN)”, 1.-nydere som “nyder af grevskabet NNs successorfond”, mens 2.-nydere ikke længere opføres. Nomenklaturen blev fastlagt i 1944 efter forhandling mellem Dansk Adels Forening og Lenskontrollen.[51]
Grevskabet Brahesminde
Uddybende artikel: Grevskabet BrahesmindeGrevskabet Brahesminde blev oprettet den 9. maj 1798 for gehejmekonferensråd, kammerherre Preben Bille-Brahe. Grevskabet bestod i 130 år, indtil dets opløsning den 21. november 1928, hvor afløseren for majoratet var kammerherre, lensgreve Hendrik Bille-Brahe-Selby (1870–1938).[52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab består fortsat, idet den anden successor, som har modtaget andel i successorfonden, er nulevende.
Grevskabet Bregentved
Uddybende artikel: Grevskabet BregentvedGrevskabet Bregentved blev oprettet 31. marts 1750 for Adam Gottlob Moltke. Grevskabet bestod i 172 år, indtil dets opløsning den 4. august 1922, hvor afløseren for majoratet var kammerherre, lensgreve Frederik C. Moltke (1854–1936).[52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab er udløbet, idet den anden besidder af successorfonden for grevskabet er død (2005).
.jpg)
Grevskabet Christiansholm
Uddybende artikel: Grevskabet ChristiansholmGrevskabet Christiansholm blev oprettet 16. april 1734 for Christian Raben. Grevskabet bestod i 187 år, indtil dets opløsning den 14. februar 1921, hvor afløseren for majoratet var kammerherre lensgreve Frederik Raben-Levetzau (1850–1933).[52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab er udløbet, idet den anden besidder af successorfonden for grevskabet er død (1969).
Grevskabet Christianssæde
Uddybende artikel: Grevskabet ChristianssædeGrevskabet Christianssæde blev oprettet 25. juli 1729 for Christian Ditlev Reventlow. Grevskabet bestod i 195 år, indtil dets opløsning den 26. marts 1924, hvor afløseren for majoratet var kammerherre lensgreve Christian Einar Reventlow (1864–1929).[52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab består fortsat, idet den anden successor, som har modtaget andel i successorfonden, er nulevende.
.jpg)
Grevskabet Frijsenborg
Uddybende artikel: Grevskabet FrijsenborgGrevskabet Frijsenborg blev oprettet 6. april 1672 for Mogens Friis (1623-1675). Grevskabet bestod i 248 år, indtil dets opløsning den 29. december 1920, hvor afløseren for majoratet var kammerherre lensgreve Mogens Frijs (1849–1923). Det var det allerførste grevskab, der blev afløst i Danmark.[52][55] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab er udløbet, idet den anden besidder af successorfonden for grevskabet er død (1959).
.jpg)
Grevskabet Gyldensteen
Uddybende artikel: Grevskabet GyldensteenGrevskabet Gyldensteen blev oprettet den 8. april 1720 for Jean Henri Huguetan d'Odyck. Grevskabet bestod i 202 år, indtil dets opløsning den 21. december 1922, hvor besidderen ved overgangen var hofjægermester, lensgreve Erik A. E. Bernstorff-Gyldensteen (1883–1965).[52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab er udløbet, idet den anden besidder af successorfonden for grevskabet er død (2025).
Grevskabet Hardenberg Reventlow
Uddybende artikel: Grevskabet Hardenberg ReventlowGrevskabet Hardenberg Reventlow blev oprettet 13. december 1815 for Christian Henrik August Hardenberg-Reventlow. Grevskabet bestod i 109 år, indtil dets opløsning den 9. december 1924, hvor besidderen ved overgangen var Heinrich L. E. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (1891–1970).[52] Da han var barnløs, tilfaldt Krenkerup den britiske universalarving Gorm Grinling, en søstersøn, mens den til grevskabet knyttede successorfond på over fire millioner kroner blev genstand for en flerårig arvestrid. Lensgrevens amerikanske nevøer Richard C. R. Reventlow og hans brors Lance Reventlows dødsbo stævnede Justitsministeriets lenskontrol og Overformynderiet med krav om udbetaling, men da begge havde indgået borgerlige ægteskaber uden kongelig tilladelse, blev arveretten nægtet af Højesteret i 1978. I højestersdommen blev det derimod fastslået, at James Alexander Douglas-Boswell, søn af komtesse Lucie Reventlow (1911–2003), en fætterdatter til den sidste lensbesidder i agnatisk linje, var nærmest berettiget til successorfonden.[58][59][21]
Hof- og Statskalenderen anførte blankt for besidderen af successorfonden og titlen indtil højesteretsdommen, hvorefter 'James Alexander Douglas baron Boswell' er blevet opført med rang som lensbesiddende greve (lensgreve).[60]
Grevskabet Holsteinborg
Uddybende artikel: Grevskabet HolsteinborgGrevskabet Holsteinborg blev oprettet den 1. januar 1708 for Ulrich Adolph von Holstein. Grevskabet bestod i 213 år, indtil dets opløsning den 30. marts 1921, hvor besidderen ved overgangen var hofjægermester lensgreve F.C.C.C. Holstein-Holsteinborg (1856–1924).[61] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab er udløbet, idet den anden besidder af successorfonden for grevskabet er død (1970). Dog er grever af Holsteinborg (ved patent af 6. maj 1729) benådet med rang som lensgrever, men uden at føre primogeniturtitlen.[41]
Grevskabet Knuthenborg
Uddybende artikel: Grevskabet KnuthenborgGrevskabet Knuthenborg blev oprettet den 19. april 1714 for Adam Christopher Knuth. Grevskabet bestod i 212 år, indtil dets opløsning den 25. marts 1926, hvor besidderen ved overgangen var hofjægermester lensgreve Frederik Marcus Knuth (1904–1970).[61][52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab består fortsat, idet den anden successor, som har modtaget andel i successorfonden, er nulevende.
Den nuværende lensgreves far, Adam lensgreve Knuth (1933–2013) var besidder (nyder) af Danmarks sidste successorfond for et grevskab.[64] Hans søn (og nuværende lensgreve), Christoffer lensgreve Knuth (f. 1973), er således den allersidste successor under lensafløsningens successorordning.
.jpg)
Grevskabet Langeland
Uddybende artikel: Grevskabet LangelandGrevskabet Langeland blev oprettet den 20. juni 1672 for storkansler Frederik Ahlefeldt. Grevskabet bestod i 256 år, indtil dets opløsning den 8. december 1928, hvor besidderen ved overgangen var kammerherre lensgreve Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870–1947).[61][52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab er udløbet, idet den anden besidder af successorfonden for grevskabet er død (2025).
Grevskabet Ledreborg
Uddybende artikel: Grevskabet LedreborgGrevskabet Ledreborg blev oprettet den 23. marts 1746 for Johan Ludvig Holstein. Grevskabet bestod i 180 år, indtil dets opløsning den 4. februar 1926, hvor besidderen ved overgangen var kammerherre lensgreve Josef Holstein-Ledreborg (1874–1951).[61][52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab er udløbet, idet den anden besidder af successorfonden for grevskabet er død (2018).
Grevskabet Lerchenborg
Uddybende artikel: Grevskabet LerchenborgGrevskabet Ledreborg blev oprettet den 26. maj 1818 for Christian Cornelius Lerche. Grevskabet bestod i 105 år, indtil dets opløsning den 31. august 1923, hvor besidderen ved overgangen var kammerherre lensgreve Christian Lerche-Lerchenborg (1865-1937).[61][52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab er udløbet, idet den anden besidder af successorfonden for grevskabet er død (2024).
Grevskabet Lindenborg
Uddybende artikel: Grevskabet LindenborgGrevskabet Lindenborg blev oprettet den 18. juni 1781 for Heinrich Carl von Schimmelmann. Grevskabet bestod i 142 år, indtil dets opløsning den 31. august 1923, hvor besidderen ved overgangen var lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann (1890-1971).[61][52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab består fortsat, idet den anden successor, som har modtaget andel i successorfonden, er nulevende.
Grevskabet Muckadell
Uddybende artikel: Grevskabet MuckadellGrevskabet Muckadell blev oprettet den 26. november 1784 for Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell. Grevskabet bestod i 141 år, indtil dets opløsning den 13. februar 1925, hvor besidderen ved overgangen var kammerherre lensgreve Albrecht Schaffalitzky de Muckadell (1859–1939).[61][52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab består fortsat, idet den anden successor, som har modtaget andel i successorfonden, er nulevende.
.jpg)
Det grevelige Rantzauske Forlods
Uddybende artikel: Det grevelige Rantzauske ForlodsDet grevelige Rantzauske Forlods blev oprettet den oprettet 10. september 1756 for Christian Rantzau. Grevskabet bestod i 165 år, indtil dets opløsning den 14. oktober 1921, hvor besidderen ved overgangen var kammerherre lensgreve Carl Frederik Rantzau (1846–1925).[61][52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab er udløbet, idet den anden besidder af successorfonden for grevskabet er død (1982).
.jpg)
.jpg)
Grevskabet Reventlow
Uddybende artikel: Grevskabet ReventlowGrevskabet Reventlow blev oprettet den 3. oktober 1685 for Conrad Reventlow. Grevskabet bestod i 239 år, indtil dets opløsning den 10. september 1924, hvor besidderen ved overgangen var kammerherre lensgreve Christian Einar Reventlow (1864–1929).[61][52] Lenet blev arvet sammen med Grevskabet Christianssæde, men enken efter den sidste lensbesidder fik (jf. højesteretsdom 1933) livslang nydelsesret til successorfonden for Grevskabet Christianssæde, og dermed opslittedes arvegangen for de to fonde. Lensgrevetitlen tilknyttet Grevskabet Reventlow er udløbet, idet den anden besidder af successorfonden for grevskabet er død (1963).[54]
Grevskabet Roepstorff
Uddybende artikel: Grevskabet RoepstorffGrevskabet Roepstorff blev oprettet den 4. april 1810 for Christian Alexander Roepstorff. Grevskabet bestod i 111 år, indtil dets opløsning den 21. februar 1921, hvor besidderen ved overgangen var fhv. kontorchef lensgreve Theodor Wedel-Heinen (1856–1926).[61][52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab er udløbet, idet den anden besidder af successorfonden for grevskabet er død (1969).
Grevskabet Samsøe
Uddybende artikel: Grevskabet SamsøeGrevskabet Roepstorff blev oprettet den 31. december 1677 for Sophie Amalie Moth, kong Christian 5.'s elskerinde. Grevskabet bestod i 244 år, indtil dets opløsning den 9. maj 1921, hvor besidderen ved overgangen var lensgreve Aage Danneskiold-Samsøe (1886–1945).[61][52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab er udløbet, idet den anden besidder af successorfonden for grevskabet er død (2016).
.jpg)
Grevskabet Schackenborg
Uddybende artikel: Grevskabet SchackenborgGrevskabet Schackenborg blev oprettet den 23. juni 1676 for Otto Didrik Schack. Grevskabet bestod i 248 år, indtil dets opløsning den 3. december 1924, hvor besidderen ved overgangen var amtmand, lensgreve Otto Didrik Schack (1882–1949).[61][52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab er udløbet, idet den anden besidder af successorfonden for grevskabet er død (2004).
Det grevelige Scheel-Plessenske Forlods
Uddybende artikel: Det grevelige Scheel-Plessenske ForlodsDet grevelige Scheel-Plessenske Forlods blev oprettet den 10. april 1832 for Mogens Joachim Scheel-Plessen. Grevskabet bestod i 89 år, indtil dets opløsning den 3. oktober 1921, hvor besidderinden ved overgangen var kammerherreinde, lensgrevinde Louise Scheel-Plessen (1860–1939).[61][52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab er udløbet, idet den anden besidder af successorfonden for grevskabet er død (1971).
Grevskabet Wedellsborg
Uddybende artikel: Grevskabet WedellsborgGrevskabet Wedellsborg blev oprettet den 11. december 1672 for Wilhelm Friedrich friherre Wedell. Grevskabet bestod i 254 år, indtil dets opløsning den 7. december 1926, hvor besidderen ved overgangen var hofjægermester, lensgreve Julius Wedell (1881–1963).[61][52] Lensgrevetitlen tilknyttet det tidligere grevskab består fortsat, idet den anden successor, som har modtaget andel i successorfonden, er nulevende.
Remove ads
Referencer
Litteratur
Se også
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads