Magnetisk flux

Magnetisk flux ${\displaystyle \Phi _{B}}$ er det magnetiske felt ${\displaystyle \mathbf {B} }$ integreret over arealet på en flade ${\displaystyle S}$:

${\displaystyle \Phi _{B}=\int _{S}\mathbf {B} \cdot {\text{d}}\mathbf {A} }$

En åben flade med overfladenormaler. Det magnetiske felt prikket med hvert enkelt overfladeelement giver det magnetiske flux.^[1]

Her er ${\displaystyle {\text{d}}\mathbf {A} }$ en infinitesimalt arealelement, der peger vinkelret på overfladen.^[1]

Hvis fladen er lukket - dvs. omslutter et volumen - er fluxet 0 jf. Gauss' lov om magnetisme:

${\displaystyle \Phi _{B}=0}$

Flux, der kommer ind i et volumen, må altså også komme ud af volumenet. Hvis der skulle være et flux forskelligt fra nul, skulle den lukkede flade omslutte en magnetisk monopol, men en sådan størrelse eksisterer ikke.^[2]

For en åben flade - dvs. en flade med kant - giver ændringer i fluxet anledning til en elektromotorisk kraft jf. Faradays induktionslov:

${\displaystyle {\mathcal {E}}=-{\frac {{\text{d}}\Phi _{B}}{{\text{d}}t}}}$

Dette er teorien bag elektromagnetisk induktion.^[1]