Marienborg
bolig stillet til rådighed for den danske statsminister From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Marienborg er en fredet bygning fra 1745 beliggende i en tidligere barokhave ved Lyngby Sø, nord for København. Marienborg fungerer som officiel residens for Danmarks siddende statsminister, og anvendes hyppigt til regeringskonferencer, møder og andre officielle formål. Marienborg blev opført i 1745 som sommerbolig for søofficer og direktør for Asiatisk Kompagni Olfert Fas Fischer. I 1934 blev ejendommen købt af erhvervsmand C.L. David, som i 1960 testamenterede bygningerne, området og indbo til staten, som overtog Marienborg den 1. januar 1962. Siden 1962 har Marienborg været embedsbolig for Danmarks statsminister og Viggo Kampmann var den første, som rykkede ind. Statsministeren må gerne bo på Marienborg, men det har alle ikke valgt. Boligen fungerer som repræsentativ bygning og til møder med udenlandske statsoverhoveder, regeringschefer, ministre og repræsentanter for erhvervslivet, foreninger og organisationer.[1]
Der er flere lokaliteter med dette navn, se Marienborg (flertydig).
Ejendommen afgrænses af Nybrovej, Lyngby Åmose og Mølleåen. Arealet udgør 8,8 hektar, bestående af en centralt beliggende bolig med park, skov og vådområder ud mod Mølleåen og kanalen mellem Lyngby- og Bagsværd Sø. Ejendommen udgøres af et større befæstet areal af bolig, vej og parkeringspaladser, som er omkranset af græsplæne med mange haveelementer og høje træer. Marienborg er normalt lukket for offentligheden, men der er sommetider åbent hus, især i forbindelse med renoveringer eller for særlige arrangementer som sankthansaften eller arrangementer arrangeret af Haveselskabet.[2][3]
Siden 1986 er statsministerens nytårstale blevet optaget på Marienborg, men tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt gjorde en undtagelse og holdt i 2013 og 2014 sin nytårstale fra Statsministeriet i Prins Jørgens Gård.[4][5] Først under Anders Fogh Rasmussens statsministerperiode i begyndelsen af dette årtusinde blev Marienborg for alvor brugt som politisk mødested. Han fik i 2007 lov til at opføre en ny havepavillon, der stod færdig i 2010.[6]
Remove ads
Historie
1700-tallet
I 1700-tallet solgte ejeren af Frederiksdal Slot en række grunde ved Nybrovej ned mod Bagsværd Sø og kaldte området for Ny Frederiksdal. Her blev der opført flere landsteder og landvillaer, som f.eks. Tusculum, Sophienholm, Christianelyst og Marienborg, som blev bygget i 1745 af kaptajn Olfert Fischer, der var far til søhelten af samme navn. I 1750 købte Peter de Windt stedet for 6,250 rdlr.[7] Den 25. november 1750 døde fru de Windt og en nyfødt søn, og i december den fireårige Johannes og hans lille søster Susanne. I april 1752 indgik han et nyt ægteskab med den sekstenårige Maria Cathrine Fabritius, datter af agent Michael Fabritius (død 1746) og Anna Maria Køster, der havde giftet sig igen med sin mands kompagnon-, agent J.F. Wever, direktør i Vestindisk-guineisk Kompagni; den unge bruds søster var nylig blevet gift med den rige Reinhard Iselin.[7] Peter de Windt døde den 27. marts 1753 af sygdom. Enken overtog boet og giftede sig året efter med Jacob Frederik Schaffalitzky de Muckadell. I 1764 købte sukkerraffinadøren Gysbert Behagen stedet.[8] I 1793 solgte Behagen stedet til kammerherre Werner Hans Rudolf Rosenkrantz Giedde.
I 1795 skiftede Marienborg ejer, da Johan Frederik Lindencrone overtog stedet. Det var i 1795, at Marienborg fik sit nuværende navn. Lindencrone opkaldte Marienborg efter sin hustru, Bolette Marie.
1800-tallet
Gennem 1800-tallet var Marienborgs ejere dels borgerlige, dels adelige medlemmer af slægten Moltke.[9]
I 1800 måtte Lindencrone sælge Marienborg på grund af økonomiske vanskeligheder. Køberen, Johann Traugott Lebrecht Otto (1766-1824), havde tjent som garnisonskirurg på Sankt Thomas i Dansk Vestindien. I 1801 solgte han godset til Julius Ludvig Frederik Rantzau og Johan de Windt. I 1803 skiftede Marienborg igen hænder, da det blev erhvervet af Jean de Coninck (1744-1807). Han var bror til Frédéric de Coninck, ejer af det nærliggende gods Dronninggård.
Peter Boll Wivet (1760-1824), en højesteretsadvokat, købte Marienborg i 1809. Wivets vinterresidens var Gothersgade 15. Hans enke, Catharina Sophie Wivet (født Ernst), boede på Marienborg indtil sin død i 1849. Deres datter og eneste barn, Cecilie (1802-1874), solgte godset til Edvard Knudsen. I 1855 skiftede Marienborg igen hænder. Den nye ejer, Vilhelm Junius Lorentz Petersen, var ejer af Lorentz Petersen, en vinforretning med rødder tilbage til 1788. Ved Lorentz Petersens død i 1863 blev Marienborg solgt til Rosalie Moltke (født Hennings), hvis mand, Adam Gottlob Moltke fra Espe og Bonderup, også netop var død. Ved hendes død forblev Marienborg i Moltke-familiens hænder de næste 15 år.
1900–1960
Oscar Wandel, ejer af vinfirmaet Carl Wandel & Søn, købte Marienborg i 1899. I 1915 solgte han godset til Vilhelm Skovgaard-Petersen.
Marienborg blev i 1934 købt af højesteretssagfører og kunstsamler C.L. David (1878-1960). Han opbyggede kunstsamlingen, Davids Samling. I 1960 testamenterede han Marienborg til staten med park og indbo, og selve overdragelsen skete to år efter. Han testamenterede også sin kunstsamling og formue til et offentlig tilgængeligt museum i Kronprinsessegade 30 i den ejendom, han selv havde boet i i vinterhalvåret.
Statsligt ejerskab
I 1962 blev Marienborg overdraget til Statsministeriet. Efter en omfattende renovering, der kostede 1.576.600 kr. i datidens kroner, kunne Marienborg i 1962 officielt tages i brug af statsminister Viggo Kampmann.[10] Jens Otto Krag ønskede ikke at bo på Marienborg, og ejendommen blev derfor stillet til rådighed for hans udenrigsminister, Per Hækkerup.[11] Hilmar Baunsgaard brugte Marienborg som sin primære bopæl. Hans kone Egone Baunsgaard plantede en enorm rododendronhæk i hvide, røde og lilla farver mod vejen.[11] Anker Jørgensen blev berømt for at foretrække sin beskedne lejlighed i Sydhavnen frem for Marienborg.[12] Både Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen boede mest på Marienborg om sommeren.[11] Prins Joachim og kronprins Frederik fik Poul Schlüters kone Lisbeth, som var gymnasielærer, til at give dem privatundervisning på Marienborg da de gik i 2. og 3.g.[11]
Anders Fogh Rasmussen startede en ny praksis med primært at bruge Marienborg som et sted for politiske møder og andre officielle arrangementer. Fogh Rasmussen valgte udelukkende at bruge Marienborg til repræsentation.[13] Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen brugte også udelukkende stedet til repræsentation.[11] Mette Frederiksen tog senest Marienborg i brug som privatbolig under coronapandemien i 2020, hvor hun brugte stedet til at gå i selvisolation.[14]
Hvis statsministeren, eller andre, bor permanent på Marienborg bliver de beskattet af værdien af den bolig, der stilles til rådighed for dem. Siden 2016 har der været mulighed for at have enkelte overnatninger uden at blive beskattet.[15]
Remove ads
Repræsentativ bygning
Formål
Marienborg bliver stillet til rådighed af staten for landets statsminister som bolig og til repræsentative formål. Siden 1962 har Marienborg dannet ramme om mange repræsentative arrangementer, herunder besøg af udenlandske statsoverhoveder, regeringschefer, receptioner og møder med organisationer og virksomheder.
Udenlandske besøgende
Israels stifter, Ben Gurion, var den første officielle gæst på Marienborg i 1962, hvor han boede der med sin kone Paula og et større følge. Siden har den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov været på besøg og i nyere tid har Dalai Lama og Kofi Annan også været på besøg.[16] I 2005 fejrede den amerikanske præsident George W. Bush sin 59-års fødselsdag på Marienborg.[17] I 2015 besøgte den tyske kansler Angela Merkel stedet og den 3. september 2025 var den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj forbi.[18][19]
Statsministerens nytårstale
I Danmark har der udviklet sig den tradition, at statsministeren i forbindelse med nytåret holder en nytårstale, som bliver transmitteret i radio og tv. Det var statsminister Thorvald Stauning, der holdt den allerførste nytårstale i 1940. Det var dog først fra 1946, at det blev en fast opgave for statsministeren at holde nytårstale.[20]
I 1981 holdt statsminister Anker Jørgensen for første gang sin nytårstale på Marienborg, da Statsministeriet var under flytning.[21] Det er forskelligt, hvor statsministerens nytårstale bliver optaget. De seneste mange år, siden 1986, er nytårstalerne blevet optaget på Marienborg, men tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt gjorde en undtagelse og holdt i 2013 og 2014 sin nytårstale fra Statsministeriet i Prins Jørgens Gård. I 2017 blev Lars Løkke Rasmussens nytårstale også sendt fra Statsministeriet på Christiansborg.[22]
Remove ads
Arkitektur
Interiør og indretning
Marienborg ejes af Statsministeriet, mens vedligehold og løbende drift af ejendommen forestås af Slots- og Kulturstyrelsen. Indretningen af hovedbygningen, hvor repræsentationslokalerne er, står i det store hele som ved overtagelsen i 1962.[23] I hovedbygningens underetage ligger modtageværelset, hvorfra nytårstalen sendes, havestue og spisestue. På førstesalen er der bibliotek, pejsestue og mødelokale for regeringsoverhoveder. Anden sal er indrettet som arbejdsrum for embedsmændene – her er Danmarks største billardbord opstillet,[11] som også kan laves om til bordtennisbord.[24] Et løveskind som Anker Jørgensen fik af Tanzanias regering ligger stadig i stuen på Marienborg.[11]
I 2018 fik Marienborg 3.650.000 kr. af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som skulle bruges til ny indretning og møblering af hovedbygningen. Statens Kunstfond havde udpeget Studio 0405 som kurator for projektet. Arbejdet blev udført i et samarbejde mellem Studio 0405, Statens Kunstfond og Statsministeriet.[25] Med fondens donation er Marienborg i højere grad blevet et udstillingsvindue for dansk design, kunst og kultur i forbindelse med møder og repræsentative arrangementer.[26]
Pejsestuen på første sal
Spisesalen
Mødelokale på første sal
Billardsalon på anden sal
Have og park
I haven findes en italiensk klosterhave med næsten 300 år gamle træer.[11] Der var også en nyttehave, hvor man som et af de første steder i Danmark dyrkede kartofler. I haven står en række skulpturer, der er opstillet i C.L. Davids tid.[27]
I 2007 ønskede statsminister Anders Fogh Rasmussen at lade opføre en pavillon på Marienborgs grund, da man savnede ekstra plads ved arrangementer. Da Statsministeriet første gang kom med ønskerne om en ny bygning, skabte det overskrifter i lokalområdet. Flere politikere samt Danmarks Naturfredningsforening appellerede til, at pavillonen fik en knap så synlig placering. I Statsministeriet lyttede man til protesterne, og pavillonen fik en anden placering end den, der oprindelig var projekteret med.[28][29] Arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard ansøgte på vegne af Statsministeriet om tilladelse til at opføre en havepavillon på 311 kvadratmeter i parken til Marienborg.[30]
I december 2007 blev ansøgningen om opførelsen af havepavillon imødekommet, forudsat at to drivhuse på tilsammen 391 kvadratmeter blev revet ned.[31] I maj 2010 var der rejsegilde på den 300 kvadratmeter store pavillon med deltagelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen og de to lokalpolitikere Simon Pihl Sørensen og Paul Knudsen. Holsøe Arkitekter var involveret og ingeniører på projektet var EKJ. Havepavillonen er opført i hvid beton og canadisk cedertræ. Pavillonen anvendes bl.a. ved officielle besøg og pressemøder og fungerer som en form for mediecenter for journalister, der dækker pressemøder på Marienborg. Ved siden af pavillonen ligger den gamle gartnerbolig. Gartnerboligen er direkte forbundet med mødesalen og indeholder i dag et moderne industrikøkken.[32]
Klosterhaven
Parken rundt om Marienborg
En gren af Mølleå er ført gennem parken
Havepavillonen på Marienborg
Remove ads
Offentlig adgang
Sikkerhed
Marienborg bliver beskyttet af Politiets Efterretningstjeneste.
Sankthans og arrangementer
Marienborg er normalt lukket for offentligheden, men i 2010 og 2011 åbnede statsminister Lars Løkke Rasmussen op for Marienborg have til sankthansfest. Denne tradition blev ikke umiddelbart videreført i 2012 da Helle Thorning-Schmidt var kommet til som statsminister, men dog genoptaget i 2013 hvor omkring 3000 mennesker var mødt op til fællessang, underholdning, bål og Thorning-Schmidts båltale. Der har været afholdt sankthans på Marienborg i årene 2014, 2016, 2017 og 2018. I 2019 blev sankthansaften på Marienborg aflyst på grund af regeringsforhandlinger.[33]
Marienborg er normalt lukket for offentligheden, men der afholdes sommetider offentlige arrangementer. Den 16.-17. marts 2019 var den repræsentative del af bygningen åben for offentligheden, hvor interesserede kunne komme på en gratis rundvisning.[34]
Remove ads
Galleri
George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen på Marienborg i 2005
Anders Samuelsen, Lars Løkke Rasmussen og Søren Pape Poulsen på Marienborg i 2016
Mette Frederiksen og Antony Blinken på Marienborg i 2021
.jpg)
Liste over ejere
- 1745-1750: Olfert Fas Fischer
- 1750-1753: Peter de Windt
- 1753-1755: Maria Cathrine Fabritius
- 1755-1764: Jacob Frederik Schaffalitzky de Muckadell
- 1764-1793: Gysbert Behagen
- 1793-1795: W.H.R.R. Giedde
- 1795-1800: Johan Frederik Lindencrone
- 1800-1801: Johann Traugott Lebrecht Otto
- 1801-1803: Julius Ludvig Frederik Rantzau / Johan de Windt
- 1803-1807: Jean de Coninck
- 1807-1809: Jean de Conincks dødsbo
- 1809-1824: Peter Boll Wivet
- 1824-1849: Catharina Sophie Wivet
- 1849: Cecilie Wivet
- 1849-1855: Edvard Knudsen
- 1855-1863: Vilhelm Junius Lorentz Petersen
- 1863-1864: Vilhelm Junius Lorentz Petersens dødsbo
- 1864-1885: Rosalie Moltke
- 1885-1899: Slægten Moltke
- 1899-1915: Oscar Wandel
- 1915-1934: Vilhelm Skovgaard-Petersen
- 1934-1960: C.L. David
- 1960-1962: C.L. Davids dødsbo
- 1962-nu: Staten
Statsministre
- Viggo Kampmann 1960–1962
- Jens Otto Krag 1962–1968, 1971–1972
- Hilmar Baunsgaard 1968–1971
- Anker Jørgensen 1972–1973; 1975–1982
- Poul Hartling 1973–1975
- Poul Schlüter 1982–1993
- Poul Nyrup Rasmussen 1993–2001
- Anders Fogh Rasmussen 2001–2009
- Lars Løkke Rasmussen 2009–2011, 2015–2019
- Helle Thorning-Schmidt 2011–2015
- Mette Frederiksen 2019–nu
Remove ads
Referencer
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads