Mæander

From Wikipedia, the free encyclopedia

Mæander
Remove ads

En mæander, meander, mæandersving, mæanderslyngning eller mæanderbue er et vandløbs slyngning.[1] Ordet mæander er afledt fra Maíandros, som er det græske navn på floden, der på dansk hedder den store Mæander og på tyrkisk Büyük Menderes.[2] Fænomenet kendes fra talrige luftfotos af Amazonas, hvor man også ser de karakteristiske afsnøringer med isolerede sving på det tidligere flodløb.

For alternative betydninger, se Mæander (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Mæander)
Thumb
Meandersving ved Vejle Å nordøst for Haraldskær Fabrik
Thumb
Mæanderbuers livscyklus

Mæandere dannes, når flodens strømning eroderer flodbredden i ydersiden af et sving, og materialet aflejres langs indersiden. Buerne bliver efterhånden så ekstreme, at buen bliver afskåret fra resten af floden og der opstår en krogsø (en), der med tiden tørrer ud.

Remove ads

Ornamenter som muligvis er afledt af mæander

Det er muligvis fra dette naturfænomenet mæander, at man har dannet et ornamentmønster, også kaldet mæander, hvor de buede slyng er erstattet af retvinklede knæk på lige linjer. Mønstret ses på masser af keramik fra den græsk-romerske oldtid. Ofte kaldes mønstret derfor også à la grecque-bort eller mæanderbort.

Hvis man sammenligner med de keltiske spiralslyng-ornamenter, kan der dog anes en anden baggrund for mæanderborten. I så fald skal betegnelsen nok tolkes som et senere tilføjet navn for et mønster, der fandtes i forvejen, eller at floderne i oldtiden havde navn efter et mønster som alle kendte.

Remove ads

Mæander vandløbsgalleri

Kilder/referencer

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads