Nik & Ras
dansk duo From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Nik & Ras er en dansk duo bestående af Nikolaj Lie Kaas og Rasmus Bjerg. Duoen blev dannet i forbindelse med Zulu Comedy Gallaen i 2011, hvor de optrådte med singlen "Fugt i fundamentet", som efterfølgende solgte dobbelt guld og lå nummer ét på Tracklisten.[1][2] I 2012 udgav duoen deres anden single "Hvad der sker her", som skete i forbindelse med Zulu Comedy Gallaen i 2012, og denne sang endte også med at sælge guld.[3]
Remove ads
Karriere
Duoen bestående af skuespiller Nikolaj Lie Kaas og skuespiller Rasmus Bjerg blev dannet i forbindelse med et indslag til awardshowet Zulu Comedy Galla i 2011, som en parodi på den danske pop-duo Nik & Jay.[4] Duoen optrådte med singlen "Fugt i fundamentet" feat. Pharfar og Burhan G, og musikvideoen til sangen blev vist som en del af indslaget. Sangen var en reference til det store skybrud i København i juli 2011, hvor store dele af området blev oversvømmet og ødelagt, hvilket gav store finansielle omkostninger for beboere og forsikringsselskaber. "Fugt i fundamentet" debuterede som nummer ét på Tracklisten, hvor den lå i én uge før den derefter langsomt bevægede sig ned af listen for til sidst at ryge ud af listen efter otte uger.[1] Singlen endte med at sælge dobbelt guld med mere end 15.000 downloads.[3][5] Duoen optrådte live med sangen til Zulu Awards i 2012, hvor de også modtog prisen "Det vi talte om i 2011" for sangen.[6]
Duoen udgav deres anden single "Hvad der sker her" feat. Medina i 2012, som ligeledes var et indslag under årets Zulu Comedy Galla. Ligesom den første single blev der fremstillet en musikvideo, der blev vist under showet. I videoen medvirker Medina, Stig Rossen, Thomas Buttenschøn, Joey Moe og Claus Meyer.[7][8] "Hvad der sker her" toppede i sin anden uge på Tracklisten som #5 og nåede fire uger på listen.[9] "Hvad der sker her" solgte ligeledes guld.[5]
Remove ads
Singler
Referencer
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads