Nykøbing F Station

jernbanestation på Falster From Wikipedia, the free encyclopedia

Nykøbing F Stationmap
Remove ads

Nykøbing F Station er en dansk jernbanestation i Nykøbing Falster. Stationen er central for transport på Lolland-Falster, da den forbinder tog fra København og Hamborg med Lollandsbanen. Tidligere har der også været jernbaner til Gedser, Stubbekøbing og Nysted. Nykøbing Busterminal ligger ved stationen.

Hurtige fakta Overblik, Land ...
Thumb
Ankomsthallen
Remove ads

Eksisterende strækninger

I 1872 kom jernbanen til Nykøbing fra Orehoved, hvorfra der var færgeoverfart til Sjælland ved Masnedsund. I 1884 blev færgeoverfarten afkortet til Masnedø-Orehoved efter opførelse af den første Masnedsundbro mellem Sjælland og Masnedø samt anlæg af jernbane over Masnedø fra Masnedsund til Storstrømmen. Med indvielsen af Storstrømsbroen i 1937 fik Nykøbing Falster direkte forbindelse med Sydbanen på Sjælland.

I 1875 blev den gamle jernbanebro over Guldborg Sund indviet, så Nykøbing fik forbindelse med Lollandsbanen (Guldborg Sund-Maribo-Nakskov), der var åbnet i 1874.

I 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet. Den omfattede bl.a. en ny direkte jernbanelinje Nykøbing Falster-Rødby Færge. I samme forbindelse fik Nykøbing sin nuværende stationsbygning, der er i samme byggestil som f.eks. Holbæk Station og Skive Station.

Remove ads

Nedlagte strækninger

I 1886 blev Gedserbanen (Nykøbing Falster-Gedser) indviet. Den blev nedlagt i 2009. Skinnerne ligger der endnu.

Nystedbanen (Nagelsti-Nysted) blev åbnet i 1910. Togene kørte til og fra Nykøbing, men benyttede Lollandsbanens spor mellem Nykøbing og Nagelsti trinbræt, der på Lollandsbanen hedder Øster Toreby station. I 1911 blev Stubbekøbingbanen (Stubbekøbing-Nykøbing) åbnet. Begge Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banens strækninger blev nedlagt i 1966 - på Nystedbanen blev persontrafikken dog nedlagt allerede i 1961.

Remove ads

Nykøbing Falster Havnebane

Havnebane og havnespor blev anlagt med hjemmel i lov af 26. februar 1869. I 2005 blev Trafikministeren bemyndiget til at nedlægge sporene, i alt ca. 1500 m, som ikke længere var i drift.[1] Bemyndigelsen blev udnyttet i 2012, da Nykøbing Falster Havn ønskede at fjerne sporene.[2] Skinnerne er fjernet på Brovejen, hvor banen var til særlig gene for trafikken, især cyklisterne, fordi banen krydsede vejen på skrå.

Antal rejsende

Ifølge Østtællingen 2008[3] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende:

Flere oplysninger År, Antal ...

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Se også

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads