materiale From Wikipedia, the free encyclopedia
Plast, kunststof (eng. plastic anglicisme plastik) er en betegnelse for en række materialer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie). Råproduktet blandes med forskellige stoffer alt efter hvilke egenskaber materialet skal have, bl.a. hårdhed, elasticitet, resistens mod UV-stråling og farve.
"Plastic" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Plastic, se Plastic (flertydig).
_-Ystad-2018.jpg)
Det anslås at der i alt er produceret 8.300 millioner ton plastik indtil nu (2017), hvoraf langt størstedelen er endt som affald.[1][2] Den globale plastproduktion i 2018 var på 360 millioner tons, deraf 62 millioner tons i Europa.[3] Det anslås også at der i 2050 vil være mere plastaffald i havene end fisk (baseret på meget usikre tal).[4][5]
Mange typer plast kan ophobe statisk elektricitet i en grad så man kan mærke et lille stød ved berøring.
Den globale plastproduktion [6]
| År | Millioner ton |
|---|---|
| 1950 | 2,3 |
| 1993 | 162 |
| 2015 | 448 |
| 2018 | 360 |
Der er mange forskellige former for plast eller kunststoffer:
Proteinbaserede stoffer:
Cellulosebaserede stoffer:
Kulstofbaserede stoffer:
I 1530 udviklede den tyske alkymist Bartholomæus Schobinger, en opskrift på kaseinplast, dvs. plast fremstillet af ostemasse.[8]
Bemærk at plastikkirurgi ikke har noget med plast at gøre.
Herunder findes en grov opdeling af plast, hvor der er henvist til artikler om de enkelte typer.
I hærdeplast dannes kemiske bindinger under hærdningen, således at plasten ikke bliver flydende igen ved opvarmning.
Termoplast består af lange kulbrintemolekyler, som holdes sammen gennem svage molekylebindinger, van der Waalske bindinger. Ved opvarmning svækkes disse svage bindinger, og plasten bliver flydende. Medmindre der begynder at ske nedbrydning af plastmolekylerne, hvorved den gennemsnitlige molekyllængde sænkes, afhænger plastens egenskaber ikke af antal opvarmning og nedkølinger.
Krystallinsk plast er i virkeligheden delkrystallinsk, idet der er amorfe områder i plasten. Amorfe områder i krystallinske materialer kan opstå fx ved hurtig nedkøling.
I amorf plast ligger molekylekæderne tilfældigt i materialet, hvad der kan illustreres ved en portion spaghetti. Klar plast er altid amorf.
Da der er usikkerhed om hvor store jordens olieressourcer er, og af miljømæssige årsager søges der efter alternative plast-materialer. Mange af disse alternativer betegnes som bioplast, da de fremstilles af biologisk materiale såsom lignin eller fructose.
Uddybende artikel: PlastikforureningPlastikforureningen af miljøet, specielt oceanerne er nået et stort omfang og er blevet et globalt problem. Der producers årligt 280 millioner ton plastic på verdensplan, og deraf skønner man at 8 millioner ton ender i oceanerne stigende til over 17 millioner ton i 2025[12]. En undersøgelse i 2014 anslog partikkelforureningen at være på 5,25 •1012 (5,25 billioner) partikler, på en samlet vægt af 269.000 ton[13]. I 2017 anslås at der i alt indtil nu er frembragt 6.300 millioner ton plastikaffald, hvoraf kun 9% er blevet genbrugt.[2]
De fem polymerer der udgør langt hovedparten af engangsplast er:
En effektiv bekæmpelse af plastforureningen vil indebære omfattende genbrug af plast og lukning af alle kilder til forureningen
Nogle tiltag til cirkulær økonomi og bekæmpelse af plastforureningen:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
