Pontiske Kongerige

Pontos (græsk: Πόντος), også kendt som det Pontiske Kongerige eller det Pontiske Rige, var et hellenistisk kongerige centreret i den historiske region Pontos i det moderne Tyrkiet (nordlige Anatolien), som blev regeret af Mithridates-dynastiet der var af persisk oprindelse.^[1][2][3][4] Mithridates-dynastiet kan muligvis have været direkte beslægtet med Darius den Store af Achaemenide-dynastiet.^[5][4]

Pontos græsk: Πόντος
281 f.v.t.–63 f.v.t.
Den moderne definition af Pontus: området, der påberåbtes af "Republikken Pontus" efter første verdenskrig, baseret på de seks lokale græskortodokse bispedømmer.
Hovedstad	Amasya, Niksar, Sinop, Trabzon
Regeringsform	Kongerige Romersk provins
Konge af Pontos
• 120 f.v.t. til 63 f.v.t.	Mithridates 6.
Historisk periode	Antikken
• Oprettet	281 f.v.t.
• Indtaget af Pompejus	64 f.v.t.
Etnicitet: Pontiskegrækere, lazere, hamshinere, çepnikere, tyrkere

For alternative betydninger, se Pontos. (Se også artikler, som begynder med Pontos)

Det Pontiske Kongerige blev en provins i Romerriget ved kong Mithradates 6.s død. Kongens residens var oprindeligt Amaseia (Amasya), men blev flyttet til havnebyen Sinope (Sinop) ved Sortehavet. I 64 f.Kr. blev det Pontiske Kongerige erobret af Pompejus og indlemmet i den Romerriget, som en del af provinsen Bithynia et Pontus. For at sikre det romerske herredømme oprettede Pompeius en række nye byer, herunder Pompeiopolis (nu Taşköprü), Diospolis (senere omdøbt til Neokaisareia, nu Niksar) og Neapolis (senere Neoklaudiopolis, nu Vezirköprü). Marcus Antonius overlod store dele af Pontus til indfødte herskere, men da Deiotaros 2. Philadelphos døde i 6 f.Kr. blev de genindlemmet i Romerriget.

Se også

• Mithridates 6. af Pontos