Post Danmark Rundt 2007

From Wikipedia, the free encyclopedia

Remove ads

Post Danmark Rundt 2007 var 17. udgave af det danske cykeletapeløb Post Danmark Rundt, der blev kørt i perioden 1.-5. august. Efter dopingproblemerne i Tour de France 2007 kort forinden var der lidt usikkerhed om løbets situation, og blandt andet meldte Vejle Kommunes borgmester ud, at løbet ikke var velkomment i byen. Det blev dog ved truslen, og løbet blev gennemført som planlagt. Det blev dog uden den danske stjerne Michael Rasmussen fra Rabobank, der blev erklæret uønsket efter afsløringerne af hans uregelmæssigheder i forbindelse med meddelelse om sine opholdssteder til UCI mm.

I stedet stillede Team CSC op som favoritter med Tour de France-rytteren og den tidligere vinder Kurt-Asle Arvesen i spidsen samt en række af holdets danske navne. Af andre kendte navne kunne nævnes Mark Cavendish og Servais Knaven fra T-Mobile samt Tom Steels og Stefano Zanini fra Predictor-Lotto.

CSC levede op til forventningerne, da Arvesen vandt kongeetapen i Vejle og dermed banede vejen for den samlede sejr. Arvesen blev derved den første i historien, der vandt løbet to gange. Italienske Enrico Gasparotto fra Liquigas blev nr. to og Breschel nr. 3 i løbet.

Remove ads

Hold

 
  • Team Canyon
  • Skil-Shimano
    • Holland Art Vierhouten
    • Holland Maarten Tjallingii
    • Frankrig Fabien Bacquet
    • Holland Floris Goesinnen
    • Holland Kenny Van Hummel
    • Japan Masahiro Shinagawa
    • Holland Albert Timmer
    • Kina Ji Cheng
  • Chocolade Jacques
    • Belgien Niko Eeckhout
    • Belgien Bart Vanheule
    • Belgien Kenny Dehaes
    • Belgien Kenny De Ketele
    • Belgien Iljo Keisse
    • Belgien Kenny Lisabeth
    • Belgien Benny De Schrooder
    • Belgien Evert Verbist
  • Team Intel Action
    • Polen Łukasz Bodnar
    • Ukraine Bogdan Bondariew
    • Polen Bartosz Huzarski
    • Polen Błażej Janiaczyk
    • Ukraine Denys Kostjuk
    • Polen Krzysztof Miara
    • Polen Marcin Osinski
    • Polen Robert Radosz
  • Elk Haus-Simplon team
    • Østrig Harald Totschnig
    • Østrig Stefan Denifl
    • Tyskland Clemens Frankhauser
    • Tjekkiet Tomas Konecny
    • Østrig Robert Lauscha
    • Slovakiet Jan Valach
    • Østrig Michael Pichler
    • Tyskland Marc Weisshaupt
 
  • DFL-CyclingNews-Litespeed
    • Belgien Nico Mattan
    • Belgien Sven de Weerdt
    • Storbritannien Hamish Haynes
    • Finland Matti Helminen
    • Belgien Robby Meul
    • Storbritannien Evan Oliphant
    • Australien Bernard Sulzberger
    • New Zealand Jeremy Vennell
  • Team GLS
    • Danmark Niki Østergaard
    • Danmark Thomas Oredsson
    • Danmark Jonas Aaen Jørgensen
    • Danmark Peter Riis Andersen
    • Danmark Jacob Moe Rasmussen
    • Danmark Kristoffer G. Nielsen
    • Danmark Morten Reckweg
    • Danmark Michael Mørkøv
  • Glud & Marstrand Horsens
    • Danmark André Steensen
    • Danmark Michael Skelde
    • Danmark Lasse Bøchmann
    • Danmark Rune Udby
    • Danmark Jacob Nielsen
    • Danmark Morten Christiansen
    • Danmark Kasper Schjønnemann
    • Danmark Michael Berling
  • Team Designa Køkken
    • Danmark René Jørgensen
    • Danmark Jens-Erik Madsen
    • Danmark Jakob Fuglsang
    • Danmark Michael Reihs
    • Danmark Martin Mortensen
    • Danmark Daniel Foder
    • Danmark Kasper Jebjerg
    • Danmark Michael Tronborg Kristensen
  • Team Odense Energi
Remove ads

Etaperne

1. etape

1. august bød på en 174,7 km lang etape fra Thisted til Aalborg.

Etapen blev afgjort i en massespurt, hvor Francesco Chicchi fra Liquigas var hurtigst foran Haedo fra Team CSC og Cavendish fra Team T-Mobile. På grund af bonussekunder fra et udbrud klemte Martin Mortensen fra Team Designa Køkken sig ind på tredjepladsen i den samlede stilling foran Cavendish.

Etaperesultat:

Flere oplysninger Rytter, Hold ...

2. etape

Etapen 2. august gik fra Års til Århus og var løbets længste på 196,8 km.

Efter et langt udbrud blev det hele afgjort på rundstrækningen i Århus, hvor Matti Breschel fra Team CSC blev den første danske etapevinder siden 2002. Han vandt spurten i en lille gruppe på seks, der var få sekunder foran hovedfeltet. Enrico Gasparotto fra Liquigas og Lorenzo Bernucci fulgte efter Breschel som nr. to og tre. Breschel overtog samtidig løbets førertrøje.

Etaperesultat:

Flere oplysninger Rytter, Hold ...

3. etape

Løbets kongeetape 3. august, der sædvanen tro sluttede på de stejle bakker ved Vejle startede i Århus og var på 187,2 km.

Også på denne etape var der udbrud, der dog blev hentet inden afgørelsen. Til sidst slap Kurt-Asle Arvesen fra Team CSC og Lasse Brøchmann fra Glud & Marstrand fra feltet og kom i mål i den rækkefølge få sekunder inden hovedfeltet, hvis spurt blev vundet af Matti Breschel. Breschel holdt akkurat fast i løbets førertrøje, nu med Arvesen som nærmeste forfølger, to sekunder efter.

Etaperesultat:

Flere oplysninger Rytter, Hold ...

4. etape

Den korte etape tidligt 4. august på 95,1 km gik fra Skælskør til Ringsted.

Francesco Chicchi sikrede sig sin anden etapesejr, denne gang foran Cavendish og Breschel. Med bonussekunderne øgede Breschel sit forspring til Arvesen til fire sekunder.

Etaperesultat:

Flere oplysninger Rytter, Hold ...

5. etape

Løbets enkeltstart om aftenen 4. august på 12,4 km fandt sted i Næstved.

Rabobanks Rik Flens blev vinder to sekunder foran Roman Kreuziger fra Liquigas og seks sekunder foran Marco Pinotti fra Team T-Mobile. Bedste dansker blev den unge André Steensen fra Glud & Marstrand på fjerdepladsen i samme tid som Pinotti. Arvesen blev femmer i samme tid, og da Breschel sluttede et halvt minut længere tilbage, overtog Arvesen førertrøjen foran Gasparotto og Breschel.

Etaperesultat:

Flere oplysninger Rytter, Hold ...

6. etape

Thumb
Den afsluttende etape ved Frederiksberg Allé

Løbets afsluttende etape 5. august gik fra Præstø til Frederiksberg og var på 175,6 km.

Etapen blev vundet af Mark Cavendish foran Haedo og Graeme Brown fra Rabobank i en massespurt. Resultatet betød ingen ændringer i toppen af stillingen, og derfor kunne Arvesen hyldes som vinder af løbet foran Gasparotto og Breschel.

Etaperesultat:

Flere oplysninger Rytter, Hold ...
Remove ads

Løbets slutresultat

Samlet stilling

Flere oplysninger Rytter, Hold ...

Pointtrøjen

Flere oplysninger Rytter, Hold ...

Bakketrøjen

Flere oplysninger Rytter, Hold ...

Ungdomstrøjen

  1. Gasparotto
  2. Breschel
  3. Van Den Broeck

Hold

  1. Team CSC, 59.29'56
  2. Liquigas, 59.32'06
  3. Team T-Mobile, 59.32'29

Fightertrøjen

  1. Jacob Nielsen, 16
  2. René Jørgensen, 12
  3. Clemens Frankhauser, Elk Haus – Simplon, 10

Eksterne kilder/henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads