Softwaredefineret radio
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
En softwaredefineret radio (SDR) er et radio kommunikationsystem, som anvender software i en større eller mindre del af radioforsatsens eller radiosenders signalkæde – f.eks. til modulation og/eller demodulation af signaler.
For alternative betydninger, se SDR.


En softwaredefineret radio kan f.eks. indeholde software til AM, FM, støjdæmpende funktioner, deldatastrømme bl.a. til RDS, AMSS.
En softwaredefineret radio anvendes f.eks. i:
- GSM/3G mobiltelefon
- Transceiverne til trådløst datanet; trådløse netkort.[3]
- digital tv tunere, modtagere og tv
- digital radio tunere og modtagere
Remove ads
Teknisk
Typiske SDR-modtagere[4] kan enten bringe det analoge signal:
- direkte til digital form via en hurtig AD-konverter og kaldes så en Direct Sampling Receiver.[5][6]
eller
- blande det analoge signal med to signaler fra en oscillator med to udgange indbyrdes forskudt 90 grader, som vist i OFDM-modtager illustrationen. Det kaldes en QSD (Quadrature Sampling Detector), DDC (Digital Down Converter) eller Tayloe-detektor (opkaldt efter Dan Tayloe N7VE) - og de to blandere virker hver især stort set på samme måde som dioderingmikseren. Herefter sendes de to mikser-output signaler (Re, Im også kaldet I, Q) ind i hvert deres lavpasfilter.[7][8][9] Nu bringes de to signaler til digital form i hver deres AD-konverter (f.eks. i et PC lydkort). Kombinationen af signalerne I og Q – og intern signalbehandling gør at spejlfrekvensen dæmpes.
eller
- Fra en "gammeldags" superheterodynmodtager hentes mellemfrekvenssignalet ud, lige før AM-detektoren og blandes fra f.eks. 455kHz til f.eks. 12kHz via en ekstra blander – og sendes herefter ind i en AD-konverter – typisk PC-lydkort.[10][11][12]
Alle ovenstående SDR-modtageres digitale output digital signalbehandles (DSP) og output kan f.eks. være:
- Analoge signaler (via en DA-konverter) – en radiokanals signal
- Digitale data – en digital radiokanals indhold
- Et frekvensintervals signaler vist som funktion af tiden; vandfaldsdiagram.[13]
Den digitale signalbehandling kan fint foregå i en almindelig PC[14][15][16][17][18], men kan også foregå i dedikerede DSP-kredsløb – f.eks. FPGA-chip eller en hurtig mikroprocessor.
Remove ads
Kilder/referencer
Se også
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads