Rainer Werner Fassbinder

Rainer Werner Fassbinder (født d. 31. maj 1945 i Bad Wörishofen, Bayern, Vesttyskland, død d. 10. juni 1982 i München, Vesttyskland) var en tysk filminstruktør.

Stiliseret portræt af Rainer Werner Fassbinder
Personlig information
Pseudonym	Franz Walsch, Franz Walsh, Franz Walsz
Født	31. maj 1945 Bad Wörishofen, Bayern, Vesttyskland
Død	10. juni 1982 (37 år) München, Vesttyskland
Dødsårsag	Overdosis af barbiturater, hjertestop
Gravsted	Friedhof Bogenhausen
Nationalitet	Vesttysk
Bopæl	München
Ægtefælle	Ingrid Caven (1970-1972, skilt)
Partner	Udo Kier
Beskæftigelse	Filminstruktør, skuespiller, filmproducer, manuskriptforfatter
Aktive år	1965-1982
Kendte instruktioner	Petra von Kants bitre tårer, Maria Brauns ægteskab, Berlin Alexanderplatz
Nomineringer og priser
Nomineringer	Deutscher Filmpreis for bedste instruktør (1971, 1978, 1979) Tyske Filmpris for bedste manuskript (1970) Tyske Filmpris for bedste spillefilm (1972, 1973) Guldbjørnen (1978) med flere
Udmærkelser	Deutscher Filmpreis for bedste instruktør (1971, 1978, 1979) Tyske Filmpris for bedste manuskript (1970) Tyske Filmpris for bedste spillefilm (1972) Guldbjørnen (1982) Gerhart-Hauptmann-Preis (1969) med flere
Eksterne henvisninger
http://www.fassbinderfoundation.de/
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Liv

Rainer Werner Fassbinder er en af de mest produktive filmskabere i nyere tid. Hans over 40 film i den 13 år lange karriere er en præstation, ikke mange nutidige filmskabere kan matche. Udover spillefilmene lavede han fire tv-serier på sammenlagt 23 dele, samt diverse teateropsætninger, og han arbejdede som kameramand og skuespiller for andre instruktører.

Dette produktionstempo kunne opnås ved, at han brugte de samme skuespillere i sine film. De kendteste er de tre kvindelige skuespillere Hanna Schygulla, Margit Carstensen og Irm Hermann.

Fassbinder havde sit udgangspunkt i teateret, og denne forkærlighed for scenen kan tydeligt ses i hans film. Han filmer med en bevidst stivhed, både i skuespillernes bevægelser og replikaflevering, men også i klipning og kameraføringen. Denne måde at filme på ligger i forlængelse af det tema, de fleste af hans film behandler: menneskers manglende evne til at ændre det samfund, som de selv har skabt og er en del af, og med det de konventioner, det består af. Hans hovedværker Effi Briest, Angst æder sjæle, Maria Brauns ægteskab og Martha viser på hver sin måde fire kvindeskæbner, som alle bøjer sig og bukker under for samfundets krav.

Fassbinder blev fundet død i 1982 af en overdosis sovepiller og kokain.

Filmografi

• Kærlighed er koldere end døden (1969)
• Katzelmacher (1969)
• Pestens guder (1970)
• Warum läuft Herr R. Amok? (1970)
• Den amerikanske soldat (1970)
• Das Kaffeehaus (tv-film, 1970)
• Oprøret i Niklashausen (tv-film, 1970)
• Rio das Mortes (tv-film, 1971)
• Whity (1971)
• Advarsel mod en hellig luder (1971)
• Pionererne i Ingolstadt (tv-film, 1971)
• Frugthandlerens fire årstider (1971)
• Petra von Kants bitre tåre (1972)
• Fru Geesches frihed (tv-film, 1972)
• Vildets veje (tv-film, 1973)
• Otte timer er ikke hele dagen (tv-miniserie, 1972-73)
• Verden i en tråd (tv-film, 1973)
• Nora Helmer (tv-film, 1974)
• Martha (tv-film, 1974)
• Angst æder sjæle (1974)
• Effi Briest (1974)
• Frihedens knytnæve (1975)
• Wie ein Vogel auf dem Draht (tv-kortfilm, 1975)
• Mutter Küsters' himmelfart (1975)
• Angst for angsten (tv-film, 1975)
• Jeg vil jo kun, at I elsker ham (tv-film, 1976)
• Satans yngel (1976)
• Kinesisk roulette (1976)
• Bolwieser (tv-film, 1977)
• Frauen in New York (tv-film, 1977)
• Den desperate mand (1978)
• Tyskland i efteråret (dokumentarfilm, 1978)
• I et år med 13 måner (1978)
• Maria Brauns ægteskab (1979)
• Den tredje generation (1979)
• Berlin Alexanderplatz (tv-miniserie, 1980)
• Lili Marleen (1981)
• Lola (1981)
• Teater i trance (dokumentarfilm, 1981)
• Veronika Voss' længsel (1982)
• Querelle (1982)

Se også

• Rainer Werner Fassbinder (dokumentarfilm) - film fra 1975
• Fassbinder - at elske uden at kræve - film fra 2015