Reformator

De protestantiske reformatorer, eller blot kaldet reformatorer, er de teologer, præster og statsmænd hvis karrierer, indflydelser og handlinger medvirkede til Den Protestantiske Reformation i 1500-tallet. De mest fremtrædende reformatorer var Martin Luther, Philipp Melanchthon, Jean Calvin og Ulrich Zwingli. Historisk set var "protestant" den betegnelse der blev givet de teologer m.m. der var til stede til et møde i det romerske kejserlige parlament i Speyer i 1529, der protesterede mod tilbagekaldelsen af den lov, der tillod Martin Luther og hans følgere at dyrke deres tro.

Betegnelsen "protestant" blev bredere og mere vagt defineret, indtil den dækkede vestlige kristne, som ikke var under den den romersk-katolske kirke (med undtagelse af anabaptister og andre radikale reformatorer). Dette reflekteredes i den stadig større spredning af den Protestantiske Reformation i Europa og i skabelsen af trosretninger som Lutheranisme, Anglikanisme, Calvinisme og Arminianisme.

I dag er alle andre kristne trosretninger end Den romersk-katolske kirke og den Den ortodokse kirke kendt som protestantisk Kristendom.

Nogle kendte reformatorer

Uddybende artikel: Protestantiske reformatorer

• Jan Hus – Tjekkiet (1371-1415)
• Martin Luther – Tysk-romerske rige (1483-1546)
• Huldrych Zwingli – Schweiz (1484-1531)
• Thomas Cranmer – England (1489-1556)
• Martin Bucer – Tysk-romerske rige (1491-1551)
• Philipp Melanchthon – Tysk-romerske rige (1494-1560)
• Hans Tausen – Danmark (1494-1561)
• Michael Agricola – Finland (1507-1557)
• Jean Calvin – Frankrig (1509-1564)

Se også

• Protestantiske reformatorer - en liste over reformatorer