Royal Arena

indendørs, multifunktionel arena i Ørestad Syd From Wikipedia, the free encyclopedia

Royal Arenamap
Remove ads

Royal Arena er en indendørs, multifunktionel arena i byudviklingsområdet Ørestad Syd i København indviet af daværende Kronprins Frederik, (nu kong Frederik 10.) den 28. januar 2017.[1] Arenaen fremstår i et markant nordisk design[3] og har en kapacitet på 13.000 ved sportsarrangementer og op til 17.000 (enten siddende eller stående) ved koncerter.

Hurtige fakta Generelle informationer, Sted ...

Projektet blev præsenteret ved et pressemødeBella Sky den 23. september 2011. Den 7. juni 2012 løftedes sløret for arenaens design. Det vindende designteam bestod af 3XN, HKS, Inc., Arup, ME Engineers og Planit IE. Byggeriet havde grundstensnedlæggelse den 26. juni 2013.[4]

Den første begivenhed i arenaen var fire koncerter med Metallica den 3., 5., 7. og 9. februar 2017.[2][5] EM i kortbanesvømning 2017 var den første store sportsbegivenhed i Royal Arena[6] efterfulgt af VM i ishockey 2018.

I 2019 husede arenaen VM i håndbold 2019 for mænd med plads til ca. 12.500 tilskuere pr. kamp.[7]

Remove ads

Baggrund

Thumb
VM i ishockey 2018. Royal Arena.

Inden Royal Arena åbnede, var Malmö Arena den eneste arena i Øresundsregionen med en kapacitet på 10.000-15.000 tilskuere. Den største indendørsarena til sport og koncerter i København er Parken, der primært er et fodboldstadion, med 38.065 siddepladser. Ved store internationale sportsarrangementer var Brøndby Hallen (4.400 tilskuere) og Ballerup Super Arena (9.200 tilskuere) knap nok store nok, mens Parken ofte var for stor. Jyske Bank Boxen i Herning var tidligere den eneste indendørsarena i Danmark med plads til 10.000-15.000 tilskuere.

For at København kunne være vært for blandt andet VM i ishockey, VM i herrehåndbold, VM i svømning, Disney on Ice og Cirque du Soleil var en arena med denne størrelse nødvendig.

Remove ads

Finansiering og drift

Realdania og Københavns Kommune støttede hver projektet med 325 mio. kr., mens man i forbindelse med projekteringen forventede et anlægstilskud fra Elitefacilitetsudvalget og et driftstilskud fra Danmarks Idræts-Forbund. Byggegrunden blev stillet til rådighed af By & Havn.

Fem selskaber var kvalificerede til at byde på driften af arenaen. I december 2011 blev Live Nation valgt som operatør foran AEG Facilities.

Remove ads

Indvielse

I oktober 2015 forventedes det, at arenaen ville være klar i efteråret 2016.[8] I slutningen af september 2016 offentliggjordes det, at rockbandet Metallica ville indvie arenaen med fire koncerter den 3., 5., 7. og 9. februar 2017.[2][5] Arenaen blev indviet den 28. januar 2017 af Kronprins Frederik.[1]

Fakta

Følgende kan sammenfattes om arenaen:[1]

  • 80 % af arrangementerne forventes af være koncerter, musicals og lign. 20 % forventes at være sportsbegivenheder
  • Forventet 60-80 arrangementsdage om året
  • Både loftet og de 11.800 stole i arenaen er beklædt med materiale, der understøtter akustikken i forbindelse med koncerter
  • 7 restauranter/madboder/udskænkningssteder
  • 1500 garderobeskabe
  • 15 VIP-suiter
Remove ads

Arrangementer

Flere oplysninger Dato, Artist / Arrangement ...
Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads