Søren Østergaard
dansk skuespiller, født 1957 From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Søren Østergaard R. (født 11. maj 1957 i Esbjerg) er en dansk skuespiller og gøgler. Han er mest kendt som komiker i Zirkus Nemo, hvor han bl.a. spiller rollen som Smadremanden. Han har også spillet med i Landsbyen, Andersens julehemmelighed, Pyrus i Alletiders Eventyr og spillefilmen Pyrus på Pletten, samt medvirket i både Så hatten passer, Hatten Rundt og Hatten i skyggen.
Han fik både Robert- og Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle i Kærlighedens smerte fra 1993. I 2014 blev han Ridder af Dannebrog.
Remove ads
Karriere
Søren Østergaard blev uddannet skuespiller på Statens Teaterskole 1977-1980.[1] Siden har han optrådt i mange sammenhænge, men især i improvisatoriske teaterformer, revy, varieté og sin egen specielle udgave af cirkus.
Han har deltaget i flere tv-programmer med improvisationsteatersport, hvilket inkluderer Så hatten passer, Hatten Rundt og Hatten i skyggen. Han har undervist i improvisation på Statens Teaterskole. Improvisationsgruppen Hatten lavede julekalenderen Andersens julehemmelighed. Han var med i Cirkusrevyen i 1997 og 1998.
I 2007 medvirkede han i Agurketid og velfærdspølser på Aarhus Teater.[2]
Han har i et par omgange forsøgt sig som cirkusdirektør. Første forsøg var i 1996 med Flemming Jensen kaldet Østergaard og Jensens Store Hundeshow, der var et nycirkus-inspireret show, som ikke fik den store succes. I 1996 prøvede de lykken i Tyskland, men takket være en uvederhæftig tysk samarbejdspartner endte det med et stort underskud.
Andet forsøg har været en stor succes i flere sæsoner i form af Zirkus Nemo i 1999, hvor hans første faste partner var Anders Lund Madsen, der medvirkede i shows i 1999, 200 og 2003. Siden har der været andre makkere, men i Nemo-forestillingen Zirkus Nemo - Nu Igen fra 2007, klarede Søren Østergaard sig alene med hjælp af artister. Han har lavet variationer over temaet med varietéforestillinger med Sidse Babett Knudsen. Ved Dronning Margrethes jubilæum i 2012 optrådte Østergaard i Koncerthuset i DR Byen med sin karakter Bager Jørgen[3], og som Smadremanden i 2018 ved Dronningens aftenselskab for regeringen.[4]
Han har også spillet alvorlige roller som i et par Nils Malmros-film, bl.a. Århus by Night og Kærlighedens smerte, for hvilken hans præstation gav ham både Robert og Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle.[5] Han var også med i tv-serien Landsbyen.
Remove ads
Privatliv
Den 12. november 1993 blev han gift med skuespilleren Lisbet Lundquist. Brylluppet fandt sted på Piazza del Campidoglio i Rom.[5]
Filmografi
Film
Tv-produktioner
Revyer
Stemme til tegnefilm
Remove ads
Hædersbevisninger og priser
- 1987: Årets Dirch
- 1993: Bodil og Robert for bedste mandlige hovedrolle i Kærlighedens smerte
- 2006: Modtager af Harlekin Prisen[6]
- 2011: Tribini-prisen, der gives til "humørspreder, som udviser original kreativitet i sit virke med et godt øje for de skøre og skæve vinkler" af Dyrehavsbakken[7][8]
- 2014: Tildelt Ridderkorset af Dannebrogordenen[9]
- 2021: Zulu Comedy Gallas Ærespris[10][11]
- 2024: STORM-prisen i Året der Gak[12]
Remove ads
Litteratur
- Jens Korse, Danser med wienerbrød – en bog med og om Søren Østergaard, Gads Forlag, 2011. ISBN 978-87-12-04653-0.
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads