Seat León III

From Wikipedia, the free encyclopedia

Seat León III
Remove ads

SEAT León III (type 5F) er en lille mellemklassebil fra SEAT.

Hurtige fakta Produktion, Producent ...

Modellen kom ud til forhandlerne den 24. november 2012, efter at den allerede var blevet præsenteret på Paris Motor Show. León III er ligesom Volkswagen Golf VII, Audi A3 8V og Škoda Octavia III bygget på den nye MQB-platform.

På grund af den nye arkitektur er León III ca. 5 cm kortere end forgængeren, men med 6 cm større akselafstand. Dermed kan bagagerummet rumme 380 liter (40 mere end i forgængeren). Vægten er reduceret med ca. 90 kg.

León III findes udelukkende med turboladede benzin- (TSI) og dieselmotorer (TDI). Den hidtidige basismotor, 1,4 16V med 63 kW (85 hk), er på grund af den nye 1,2 TSI med samme effekt udgået. León III kan bestilles med LED- eller halogenforlygter, men ikke xenonlygter.

For første gang kan León fås med et nyt Easy Connect Multimedia-system. Til de nye hjælpesystemer hører bl.a. vognbaneskifteassistent og fjernlysassistent.[2]

Remove ads

Versioner

Tredje generation af SEAT León findes ud over som femdørs for første gang fra midten af 2013 også som tredørs (SC). I september 2013 blev der ligeledes præsenteret en stationcarudgave (ST) på Frankfurt Motor Show; dens bagagerumskapacitet ligger på mellem 587 og 1470 liter. León Cupra med 265 hhv. 280 hk kom på markedet i marts 2014.

Fra april 2014 kan León ST ligeledes leveres med firehjulstræk (4drive). Dermed findes León igen siden første generation med firehjulstræk.

I marts 2015 kom León ST i en Cupra-version med den fra León Cupra og León SC Cupra kendte 265 hhv. 280 hk-motor.

Remove ads

Udstyrsvarianter

León findes i udstyrsvarianterne León (basisudstyr), Reference, Style, FR (Formula Racing), I-Tech samt sportsversionerne Cupra 265 og Cupra 280. Cupra-versionerne kunne i første omgang kun leveres som femdørs og SC, men fra 7. marts 2015 også som stationcar (ST).

Samtlige versioner er som standard udstyret med syv airbags, ABS, ESP og ASR.

Historie

09/2012 Præsentation af León III på Paris Motor Show
11/2012 Introduktion af femdørs León
06/2013 Introduktion af tredørs León SC
11/2013 Introduktion af stationcar León ST
03/2014 Introduktion af León Cupra
10/2014 Introduktion af León ST X-Perience
03/2015 Introduktion af León ST Cupra

Motorer

Flere oplysninger Model, Cylindre ...
Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads