Saltdiapir

En saltdiapir (tidligere kaldet salthorst) er en stor samling af fast stensalt i undergrunden, som normalt har form som en ryg.^[1] Mindre udviklede saltophobninger kaldes saltpuder. En saltdiapir kan være flere tusinde meter høj, flere kilometer lang og kan nå jordoverfladen i ørkenområder som saltgletsjere.^[2]

Saltdiapir, der tvinger kalklagene op, så der kan laves kalkgruber som ved Mønsted og Daugbjerg

Enkeltstående saltformationer, der har form som en svamp eller en omvendt dråbe, kaldes saltdiapirer ((græsk): 'gennembore')^[3][4][5].

Saltdiapirer i Danmark

De danske saltbeholdninger blev skabt i Zechstein-perioder for 250-290 millioner år siden, da havvand fordampede.^[6]

I Danmark produceres der årligt omkring 600.000 ton salt fra en saltdiapir ved Hvornum vest for Hobro.^[7] Man regner med at denne saltdiapir er så stor, at der vil være salt til uændret udvinding i 16.000 år.

Saltdiapiren ved Lille Torup ved Viborg har siden 1987 været brugt som gaslager. Naturgasproduktionen i Nordsøen er relativ konstant, mens forbruget er stærkt sæsonafhængigt. Saltformationen er gastæt, så der er udskyllet syv "kaverner", der er 2-300 m høje og 50-65 m i diameter. Det tog to-tre år at udskylle en kaverne, og efter ti-tyve år skal der genudskylles, for at kompensere for saltets bevægelser. Naturgassen opbevares ved 150-200 bar.^[8]

Se også

• Natriumklorid
• Saltsydning på Læsø