Selkupere

Selkupere eller ostjaksamojeder er et samojedisk folk i det nordlige Rusland. De lever i områderne Tomsk oblast, Krasnojarsk kraj, Jamalo-Nenetskij autonome okrug og Nenetskij autonome okrug.

Selkupere Ostjak-samojeder
Selkupere er ene blandt samojediske folk om at tillade skæg
Antal og fordeling
Antal i alt
Rusland:	4.249 (2002)	[1]
* Tjumen oblast:	1.857 (2002)	[1]
** Jamalo-Nenetskij autonome okrug:	1.797 (2002)	[1]
* Tomsk oblast:	1.787 (2002)	[1]
* Krasnojarsk kraj:	412 (2002)	[1]
Ukraine:	62 (2001)
Etnografi
Sprog:	Russisk, nenets;
Religion:	Russisk-ortodoksne kristne, shamanisme
Levevis:	Jægere og rensdyrnomader;
Udbredelse
Uralske folkegrupper. Selkupernes udbredelsesområder med brunrød og påskriften "selkup"

Selkupernes flag

Selkuperne inddeles i tundra-selkuper (nordlig folkegruppe) og skov-selkuper (sydlig folkegruppe). De taler selkupisk og omfattede 4.249 personer ved folketællingen i 2002.

Udbredelse

Selkuperne bor omkring floden Taz og de mellemste løb af floderne Ob og Jenisej, i de administrative områder Tomsk oblast, Krasnojarsk kraj, Jamalo-Nenetskij autonome okrug og Nenets i Tjumen oblast; i sidstnævnte områder udgør de befolkningsflertallet.^[2]

Levevis

Selkuperne er overvejende jægere og fiskere. Jagten var traditionelt rettet mod pelsdyr som zobel, egern og rensdyr. Fra det 19. århundrede, da russerne begyndte at brede sig til deres egne, begyndte disse at jage selkupernes rensdyr.^[3]

Historie

Senest i det 13. århundrede kom selkuperne sammen med andre samojediske folkegrupper under tatarernes overherredømme og blev også skattepligtige til tatarerne.

I slutningen af det 16. århundrede begyndte Moskva at udvide sit overherredømme østpå til Sibirien. 1628 opførtes Krasnojarsk som en befæstet bebyggelse, der markerede afslutningen på tatarernes overherredømme til fordel for et russisk. Indtil det 17. århundrede synes deres udbredelsesområde at have været nogenlunde fast omkring Obs mellemste løb, men derefter begyndte de at fortrække mod nord og nordøst til Taz, Turuhan og Jelogui uden dog at slippe fri af den russiske beskatning.

I det 18. århundrede indledtes kristningen af selkuperne til den ortodokse tro, og selkuperne fik russiske navne. Dette forhindrede dog ikke, at shamanismen levede videre blandt dem.^[3]

I sovjettiden, i 1930-erne slog styret ind på en aggressiv politik dels for at fjerne analfabetismen blandt selkuperne, dels for at udrydde shamanismen blandt dem. Shamaner blev arresterede og børn ved tvang sendt til internatskoler.^[3]

Antal

Ifølge folketællinger har antallet af selkuper udviklet sig som følger^[4]:

År	Antal	Selkupisk som modersmål
1959	3.768	50,6%
1970	4.282	51,1%
1979	3.565	56,6%
1989	3.612	47,6%