St Ninian's Isle

From Wikipedia, the free encyclopedia

St Ninian's Islemap
Remove ads

St Ninian's Isle er en lille landtangeø forbundet af den største tombolo i Storbritannien[1] til den sydvestlige kyst af Mainland i øgruppen Shetlandsøerne, Skotland. Øen er en del af sognet Dunrossness på South Mainland. Tomboloen, lokalt kaldet en ayre[2] fra oldnordisk for "grusbanke",[3] er 500 meter lang.[4]

Hurtige fakta Geografi, Sted ...

Om sommeren ligger tomboloen over havniveau og er tilgængelig for fodgængere. Om vinteren fjerner stærkere bølgegang sand fra stranden, så den normalt dækkes ved højvande, og nogle gange under hele tidevandscyklussen, indtil sandet vender tilbage næste forår. Afhængigt af definitionen er St. Ninian's derfor enten en ø eller en halvø.[5] Den har et areal på omkring 72 hektar.

Den nærmeste bebyggelse er Bigton, også i sognet Dunrossness. St Ninian's Isle-skatten fra den tidlige middelalder er en betydningsfuld samling af metalgenstande, hovedsageligt i sølv, som blev opdaget under kirkegulvet på øen i 1958. Mange havfugle, herunder lunder, besøger øen, og flere arter yngler på St Ninian.

Remove ads

Historie

Som navnet antyder, har øen kirkelige forbindelser, som måske, ligesom andre i Northern Isles, Hebriderne og Færøerne, er knyttet til Culdeeerne eller papar. Øens historie går dog langt længere tilbage end kristendommen, og der er fundet neolitiske grave inden for kapellets mure (tidligere under gulvet).

Ruinerne af et kapel fra 1100-tallet er synlige nær enden af tomboloen. Kapellet er indviet til Shetlands skytshelgen Sankt Ninian af Galloway, som også er bredt æret på de nærliggende Orkneyøerne, og er muligvis årsagen til navnet på North Ronaldsay. I 1958 fandt en udgravning et skatkammer af sølv fra 700-tallet under en stenkiste i kapellets gulv, hvilket skabte fornyet arkæologisk interesse for øen.[6] Det blev antaget, at skatten enten blev skjult for, eller stjålet under, et vikingetogt. Resterne af et præ-norrønt kapel blev også fundet, hvilket kan indikere en form for Culdee-tilstedeværelse.

Den sidste familie, der boede på øen, Henry Leask og hans familie, forlod øen i 1796. Leask var gift to gange og havde 13 børn.

Remove ads

St Ninian's Isle-skatten

Uddybende Uddybende artikel: St Ninian's Isle-skatten

St Ninian's Isle-skatten blev opdaget under en korsmærket stenplade i gulvet på den tidlige St. Ninian-kirke den 4. juli 1958 af en lokal skoleelev, Douglas Coutts. Coutts hjalp de besøgende arkæologer, ledet af professor A. C. O'Dell fra University of Aberdeen, ved en udgravning på øen. Sølvskålene, smykkerne og de andre genstande, som ikke alle nødvendigvis var nye, da de blev nedlagt, menes at stamme fra ca. 750–825 e.v.t. Mange af genstandende er præget med piktiske symboler og billedsprog.[7]


Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads