Starbucks

verdens største kæde af caféer From Wikipedia, the free encyclopedia

Starbucks
Remove ads

Starbucks er verdens største kæde af kaffebarer. Den første åbnede i Seattle i USA 31. marts 1971[1] af tre partnere, der mødtes, da de studerede ved San Franciscos universitet.[2] Virksomheden fik navn efter en person i romanen Moby Dick, en kvæker fra Nantucket.[3]

Hurtige fakta Virksomhedsinformation, Selskabsform ...
Thumb
En Starbucks i Japan.

Starbucks har hovedkvarter i Seattle, 140.000 ansatte og en årlig omsætning på 7,8 milliarder dollar (2006). Kæden er repræsenteret i lande over hele verden, og den 15. juni 2007 åbnede den første skandinaviske butik i Københavns Lufthavn.

Starbucks har ofte været brugt af antiglobaliseringsbevægelsen som eksempel på amerikansk økonomisk og kulturel dominans, og i Kina har det vakt kritik, at en Starbucks åbnede i Den Forbudte By. Omvendt er Starbucks blevet rost for at tilføje bæredygtige kaffedrikke og kæden tilstræber et godt arbejdsmiljø for de ansatte. Starbucks' Red-kampagne anbefaler kunderne at købe og drikke den specielle østafrikanske Red-kaffeblanding og forbinder købet af den med Starbucks' forpligtelse til at give en dollar for hver pose solgt kaffe til AIDS-bekæmpelse i Afrika. I marts 2008 afgjorde en domstol i San Diego i Californien, at en praksis med at lade overordnede få del i drikkepengene ikke var lovlig, og firmaet blev dømt til at tilbageføre mere end 100 millioner dollar til de medarbejdere, der havde været i direkte kundekontakt i Starbucks' californiske filialer.[4]

Starbucks' cafeer er samme type som Danmarks Baresso med et større udvalg af espresso-baserede drikke og muligheden for at tage kaffen med sig. Starbucks udgiver også bøger og CD'er; Paul McCartney har udsendt en CD på Starbucks.[5]

Firmaet har i flere år været udsat for massiv kritik i Storbritannien for skatteunddragelse.[6] Til sidst gik det med til at indbetale 10.000.000 £ i skat både i 2013 og 2014 - den første skat i fem år.[7]

Priserne varierer meget fra land til land. I 2013 kostede en stor caffe latte 25 kroner i New York, 14 kroner i New Delhi og 46 kroner i Norge.[8]

Remove ads

Starbucks i Danmark

Thumb

Starbucks har pr. juli 2024 18 kaffebarer i Danmark.[9]

Kæden indgik i 2012 en samarbejdsaftale med Salling Group om at åbne Starbucks-barer i tilknytning til Bilka- & føtex-varehusene samt Salling-stormagasinerne.

Remove ads

Kilder

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads