Stjernebillede

internationalt defineret område af himmelkuglen From Wikipedia, the free encyclopedia

Stjernebillede
Remove ads

Stjernebillede kaldes hvert af de områder som nattehimlen er opdelt i. Stjernebilleder er et praktisk hjælpemiddel for astronomer når de ønsker at fortælle omtrent hvor på himmelen en observation er gjort.

Thumb
Equirectangular plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget.
Thumb
Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).

I moderne tid inddeles himlen i 88 stjernebilleder med veldefinerede grænser. Ét af dem, Slangen, består dog af to adskilte komponenter.

Navnene på de fleste stjernebilleder er fra oldtidens middelhavsområde, og mange er opkaldt efter mytologiske skikkelser. Dog er der en del nyere navne på den sydlige halvkugle, fordi stjernerne var ukendte (for europæere) indtil o. 1500. Mange klare stjerner og andre objekter har navne der afslører i hvilket stjernebillede de ligger.

Remove ads

De 88 stjernebilleder

Her anføres de moderne stjernebilleder. Alle arealer er i steradianer. De latinske navne er internationale og officielle.

Flere oplysninger dansk navn, Areal ...

Andre stjernefigurer

Lægfolk opererer med andre stjernemønstre eller asterismer end de officielle 88 himmelområder astronomer bruger i dag.

Mennesker har altid været fascineret af at finde figurer på stjernehimlen ligesom de har været det med skyer. Nogle af disse mønstre har overlevet og blevet til "autoriserede" stjernebilleder. Fx ligner Svanen faktisk en svane. Men der er også figurer der ikke har fundet astronomernes nåde.

Karlsvognen er en populær gammel nordisk betegnelse for en del af stjernebilledet Store Bjørn. Og der findes også andre populære betegnelser for stjernemønstre, fx Sommertrekanten der udgøres af tre stjerner der ligger i henholdsvis Ørnen, Svanen og Lyren. En anden populær betegnelse er Orions bælte, bestående af 3 stjerner i stjernebilledet Orion.

Remove ads

Stjernebilleder og stjernetegn

Ekliptika passerer igennem 13 af de 88 stjernebilleder, nemlig Vædderen, Tyren, Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Slangeholderen, Skytten, Stenbukken, Vandmanden og Fiskene. Bemærk at med de grænser som de moderne stjernebilleder har, opdeler dette ekliptika i 13 stykker der ikke er lige lange.

Inden for den traditionelle vestlige udgave af astrologien opererer man derimod med 12 lige store sektioner af dyrekredsen. Disse kaldes stjernetegn og har navne der svarer til stjernebillederne. I den Babylonske kalender var der overensstemmelse mellem astrologiens stjernetegn og månemånederne, undtagen med kalenderens skudmåned. På grund af præcessionen fra oldtiden til i dag er der dog ikke længere særlig god overensstemmelse mellem retningerne til stjernebillederne og stjernetegnene.

Remove ads

Kilde/referencer

Hurtige fakta
Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads