Strandsennep (art)

From Wikipedia, the free encyclopedia

Strandsennep (art)
Remove ads

Strandsennep (Cakile maritima) er en 15-30 cm høj urt, der vokser på sandstrande med tang.

Hurtige fakta Videnskabelig klassifikation, Rige ...
Remove ads

Beskrivelse

Strandsennep er en enårig, urteagtig plante med en krybende til opstigende vækst. Stænglerne er glatte og runde i tværsnit. Bladene er sukkulente og enten fjersnitdelte eller hele og lancetformede. Over- og underside er ensartede, dvs. lyst grågrønne.

Blomstringen sker i juli-september, hvor man finder blomsterne samlet i små, endestillede klaser. De enkelte blomster er regelmæssige og 4-tallige med lysviolette (sjældnere rosenrøde) kronblade. Frugten er en ledskulpe med mange frø.

Rodnettet er kraftigt og vidt udbredt. Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,75 (25 x 75 cm/år).

Remove ads

Voksested

Indikatorværdier
Strandsennep
L = 9 T = 6 K = x F = 6 R = x N = 8

Arten er udbredt langs kysterne fra Nordafrika over Mellemøsten og Kaukasus til Europa, herunder også Danmark. Den er knyttet til lysåbne strandvolde med et højt indhold af nedbrudt tang.

strandene omkring Omø i Storebælt findes arten sammen med andre pionerplanter, bl.a. sodaurt, strandkål, strandbede, strandmælde og strandarve[1]

Remove ads

Naturlige fjender

Hare og rådyr æder planten, mens Kålsommerfuglens larve lever af bladene.

Underarter

  • C. maritima subsp. baltica (baltisk strandsennep), som findes ved de indre farvande, har fjersnitdelte blade og nedadrettede udvækster på frugterne.
  • C. maritima subsp. maritima (almindelig strandsennep), som findes ved Vesterhavet og Skagerrak, har lancetformede blade og udadrettede udvækster på frugterne.


Thumb
Strandsenneps frugter og frø
Strandsenneps frugter og frø  
Thumb
Blomster
Blomster  


Søsterprojekter med yderligere information:


Remove ads

Note

Eksterne henvisninger

Kilder

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads