Taiwan Semiconductor Manufacturing Company
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Taiwan Semiconductor Manufacturing Company Limited (TSMC; eller Taiwan Semiconductor)[4][5] er en taiwanesisk multinational mikrochips kontraktfremstiller og -designer. Det er verdens næstmest værdifulde halvleder-selskab,[6] verden største dedikerede uafhængige ("pure-play") halvlederfabrik,[7] og landets største selskab.[8][9] Hovedkvarteret og den primære produktion foregår i Hsinchu Science Park i Hsinchu, Taiwan. Størstedelen af TSMC ejes af udenlandske investorer,[10] og Taiwans regering er den største aktionær.[11] I 2023 blev firmaet rangeret som nummer 44 på Forbes Global 2000.[12]
Taiwans eksport af integrerede kredsløb beløb sig på $184 mia. i 2022, hvilket svarede til næsten 25% af Taiwans BNP. TSMC står for omkring 30% af Taiwan Stock Exchanges hovedindeks.[13][14]
TSMC blev grundlagt i Taiwan i 1987 af Morris Chang som verdens første dedikerede halvlederfabrik. Det har været den førende inden for sit felt i mange år.[15][16] Da Chang gik på pension i 2018, efter 31 år som leder for TSMC, blev Mark Liu formand og C. C. Wei blev CEO.[17][18] Selskabet har været på Taiwan Stock Exchange (TWSE: 2330) siden 1993; i 1997 blev TSMC det første firma fra Taiwan, som kom på New York Stock Exchange (NYSE: TSM). Siden 1994 har TSMC haft en sammensat årlig vækstrate (CAGR) på 17,4% i omsætning og en CAGR på 16,1% i indtjening.[19]
De fleste fabriksløse lavlederproducenter som AMD, Apple, ARM, Broadcom, Marvell, MediaTek, Qualcomm og Nvidia, er kunder hos TSMC, og det samme er selskaber som Allwinner Technology, HiSilicon, Spectra7 og UNISOC.[20] Førende programmable logic device-selskaber Xilinx og tidligere Altera benytter også eller har tidligere benyttet TSMC's fabrikker.[21] Nogle integrated device manufacturer der har deres egne halvlederfabrikker som Intel, NXP, STMicroelectronics og Texas Instruments, outsourcer dele af deres produktion til TSMC.[22][23]
Remove ads
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads